Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

218 den i (fet Terræn, som besættes, har hidtil ingen Værdi haft, simpelthen fordi den laa hen. Ingen havde Brug for den, og selv om den nu dyrkes, vil den, saafremt der er nok af den, som Enhver kan tage af, heller ingen Værdi have. Prisen paa det Korn, der avles paa den, vil jo nemlig blive bestemt ved de Produktionsomkostninger — Kapital og Arbejde — som dets Fremskaffelse har krævet. Vilde den, der har dyrket Komet, tage mere, f. Eks. ogsaa beregne sig en Fordel — Rente — af den Jord, altsaa de Naturkræfter, han har anvendt hertil, og som han har taget for Intet, saa vild© man ikke købe hans Korn, men selv avle noget paa den Jord, som endnu var fri. Men nu øges Befolkningen paa det besatte Terræn. Al Jord af Klasse A er allerede optaget for at tilfredsstille det sti- gende Forbrug af Næringsmidler, og man bliver derefter nødt til at gaa over til Udnyttelse af den næstbedste Jord: Klasse B, for at skaffe Korn nok til Befolkningen. Saa snart dette sker, faar Jord af Klasse A en Værdi; thi da Befolkningen maa have alt det avlede Korn for ikke at sulte, saa vil Prisen for den hele Mængde blive bestemt efter de Produktionsomkostninger, der har været anvendt paa den mindst frugtbare Jord, Klasse B. Og da Prcxiuktionsomkostningerne her er større end paa Jord af Klasse A, saa faar Ejeren af denne nu, uden nogensomhelst Anstrængelse fra sin Side, en Indtægt ud over Produktionsom- kostningerne. Denne særlige Indtægt, der bestemmes ved For- skellen mellem Produktionsomkoslningerne paa Jord af Klasse A og B, er Jordrenten. Det er paa denne Jordrentelære, Henry George’s Lære staar. Den historiske Underbygning, Ricardo giver den, og som gen- findes hos Henry George, er ingenlunde rigtig. Da Stammerne tog Land, stod de paa et Kulturtrin, hvor de ganske savnede Midlerne til at erkende, hvilken Jord, der var frugtbarest. Des- uden fandtes denne gerne i skovbevoksede Sænkninger, som man lod ligge, naar lettere tilgængelige frie Højder forefandtes, selv om de var mindre frugtbare, — Carey —?) Forsvars- hensynet maatte desuden gaa forud for Hensynet til Frugtbarhe- ) Lexis. Carey. Hdwtrb. d. S. 1. Udg. IL S. 808 f. f.