Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

217 lønnen er dog saa vigtig, at vi mene at burde tage den med. Hertil maa vi af Pladshensyn indskrænke os, men vil ikke der- med have sagt, at der ikke skulde være mange andre Punkter i Henry Georges’ Fremstilling, som ville vise sig uholdbare ved en Prøvelse. Vi benytte Henry Georges’ Hovedværk: »Frem- skridt og Fattigdom«, som findes i dansk Oversættelse og ne- denfor er angiven. Den efter Ricardo opkaldte Jordrentelære er ikke opdaget af ham, men den bærer hans Navn, fordi han har formuleret den særlig skarpt eller, som Lexis siger »elegant«, og draget den frem i Forgrunden efter en fyrretyveaarig mere tilbage- trukken Tilværelse. Ricardo’s Jordrentelov i Henry Georges Affattelse lyder saaledes: »Jordens Pris bestemmes ved det Overskud, den kan give udover, hvad man ved samme Anvendelse af Midler kan faa ud af den mindst indbringende Jord, som bruges.«1) Denne Lov skal naturligvis gælde al Jord, om den anven- des til Landbrug eller ikke og tillige saadanne Ting som Bjerg- værker, Fiskeriejendomme o. s. v. Paa det anførte Sted siger Henry George om Loven, at den er »af ganske selvindlysende Natur.« Dette er nu vistnok for meget sagt, men Loven bliver maa- ske mere forstaaelig, naar man, med Ricardo, stiller den paa følgende Betragtning: Bemægtiger et Antal Mennesker sig hid- indtil ubesat Terræn, vil de først tage saa meget af den bed- ste Jord — lad os kalde den Klasse A — i Kultur, som viser sig nødvendig til derpaa at producere saa meget Korn, som kræves til Befolkningens Underhold. Befolkningen vil — efter R. og H. G. — begynde med at lægge Beslag paa den frugt härteste Jord, — Klasse A — fordi den giver det største Ud- bytte af det mindste Arbejde. Denne Jord, saavel som al an- J) Henry George: »Fremskridt og Fattigdom«, oversat af Jacob E. Lange, G. B. N. F. København og Kristiania. 1905. S. 206.