Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

216 med alle Beviser. Undertiden kan der ogsaa være noget, men noget ganske banalt, som intet Menneske bestrider, og som ikke har Skygge af Værdi for Livet, hvor det er kendt af Enhver og med i enhver s Beregninger, fra han kunde skønne. Til andre Tider kræver de opstillede Teorier saa mange Betingelser for at være rigtige, at de end ikke i Livets Mangfoldighed nogen- sinde finder hverandre, og saa fremdeles. Men alt dette hindrer ikke, at Millioner løbe efter dem og tro i dem al se Frelsen ud fra Armod og Usikkerhed. For dog ikke at blive staaende ved vor Mening alene om denne Skole, skulle vi anføre en Uni- versitetsprofessors, som efter sit hele Anlæg staar dens Me- tode nærmere end vi. Han siger, at den gaar ud fra visse For- udsætninger, som den anser for givne og sikrede, og fra hvilke man afleder — deducerer — sine Sætninger. »Man gaar ud fra en eller anden Tilstand som givet og undersøger da, uden at behøve at raadspørge Erfaringen, hvilke Virkninger en given Aarsag vil faa, f. Eks. hvorledes en Opfindelse vil paavirke Varepriser og Arbejdsløn. Denne abstrakte Metode, der navnlig anvendes af Ricardo og hans Efterfølgere, fører naturligt til rent matematiske Under- søgelser, selv om Nationaløkonomerne maaske ikke selv ere sig det bevidst. Nationaløkonomien bliver en Lære om Størrelser; de fundne Love faa en matematisk Karakter og kan udtrykkes og begrundes ved Matematikens Tegn- sprog.«1) En Lære af denne Familie er Georgismen, for hvilken vi derefter vil forsøge at gøre nærmere Rede. Vore Indvendinger mod den samle vi om to Punkter, nemlig selve det Funda- ment, som bærer hele Læren: den Ricardoske .Jordrentelov i den Anvendelse, Henry George giver den, og Henry Georges Lære om .Arbejdslønnen. Det første turde i og for sig være nok, men Henry Georges' Stilling til Spørgsmaalet om Arbejds- *) H. Westergaard: Nationaløkonomien i Hovedtræk. 2. Udg. Køben- havn 1912. Side 4.