Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

9. GEORGISMEN. Samtidig med, at der foran er givet en Begrundelse af den Vægt, der bør lægges paa at fastholde en stærk og vel funderet Landbrugsstand og at søge den øget gennem en voksende, øko- nomisk selvstændig Husmandsklasse, er der advaret mod at tro, at dette kunde ske vilkaarligt i ubegrænset Udstrækning. Denne Advarsel er forsøgt underbygget fra neden, fra Livet. Men fra Teorien lyder der Røster, som lader haant om denne Begræns- ning, som ikke ville vide af den at sige, fordi Jorden engang, da der ikke var saa mange Mennesker paa den som nu, har været til fælles Brug for alle, der vilde ernære sig umiddelbart af den. De ville føre den tilbage til denne Tilstand, ud af Pri- vatbesiddelsen, der ganske vist skal være knyttet til den rent formelt, men dog saaledes beskaaren, at man tør gaa ud fra, at Enhver, der ønsker det, skal kunne komme i Besiddelse af det attraaværdige Produktionsmiddel. Det er navnlig paa dette sidste Moment, at Tiltrækningskraften ved Georgismen beroer. Men da den udgaar fra en Teori af et vist videnskabeligt Til- snit, og for øvrigt hverken værre eller bedre end saa megen anden økonomisk Teori, vil vi forsøge paa at udrede, hvorfor vi mener, at denne Teori er forkert. Det er slet ikke let, thi det gaar med Georgismen som med saa megen Teori af den saakaldte klassiske Skole, der, naar man tænker sig igennem dens underligt indviklede og kunstigt opstillede Sætninger og Følgeslutninger, overhovedet intet siger. Og hvor der intet er, er der jo heller ikke noget galt, og følgelig kommer man tilkort