Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

224 maa regne med den hele Masse af uudnyttet Jord, som hen- ligger Verden over. Den særlige Anvendelse af Ricardo's Sætning, der er givet af Henry George, vilde altsaa, som allerede sagt, have været mere forsvarlig paa Ricardo’s Tid end paa Henry George’s, fordi førstnævnte, der fødtes 1772 og døde 1823, ikke oplevede de moderne Samfærdselsmidlers Tilblivelse, medens Henry Geor- ges, der skrev sin ofte citerede Bog i 1879, netop i Amerika havde deres fulde Udfoldelse for Øje. Og dog er det ikke van- skeligt at se, at det netop er praktiske Forhold, hvis Udvikling Henry George stod midt i, der har bjergtaget ham, saa han der- efter ikke ser andet end Jordens begrænsede Udstrækning og deraf følgende stigende Jordværdi paa Grund af Samfundets Vækst og Udvikling, som eneste Aarsag til Fattigdom og Nød. Og da vi ved at gøre Rede for disse Forhold netop naa til Er- kendelse af den virkelige Forskel mellem Jorden og andre Pro- duktionsfaktorer, saa skal vi her forklare dem. Henry George er Amerikaner- Han fødtes i 1839 i Phila- delphia. Som ægte Søn af sit Land har han søgt sin Chance, hvor den syntes al frembyde sig. Han begyndte som Bogtryk- ker, men blev som saa mange andre revet med af Strømmen, da den efter de første Guldfund i Californien (1848) vendte sig mod dette Land. Ligeledes som saa mange andre skufledes Henry George. Han fandt intet Guld, geraadede tværtimod i dyb Fattigdom, vendte saa tilbage til sit Fag og arbejdede som Sætter ved forskellige Blade i San Francisco. Selv udgav han ogsaa et Par Stykker, opgav eller solgte dem, blev Gasinspektør i San Francisco og derefter Bibliotheksforstander sammesteds. Denne Stilling forlod han for at studere Arbejdsforholdene i England. Vendt tilbage til U. S. bosatte han sig i Neiv-York, hvor han redigerede et Arbejderblad og vandt saa megen Ind- flydelse, at han i 1886 opstilledes som Kandidat til Borgmester- stillingen i Metropolen uden dog at blive valgt. 1871 udgav han sin første Bog: »Our land and land poli- cy«, og i 1879, som nævnt, »Progress and Powerty«, der slog igennem, oplevede en Række Oplag og er oversat baade i de 3 Hovedsprog og andre. Han har lært og læst ikke lidt, er in-