Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

228 Spekulationsperioder, som f. Eks. Begyndelsen af Halvfjerseme i forrige Aarhundrede. Han vilde næppe erkende, at disse Pe- rioders Kortvarighed, Tilbageslaget fra dem, det hele abnorme ved Tilsyneladelsen under Forhold, der ere faldne i Leje, maa blive afgørende for Vurderingen saavel af deres Virkninger, som af de Midler, man vil bringe i Anvendelse, dersom man vil ind- kassere for Staten den Stigning i Jordværdien, som kan følge med den. Det springende Punkt, har vi sagt, i Henry George’s Fejl- tagelse ligger i, at han ser en Artsforskel mellem Jorden og an- dre Produktionselementer med Hensyn til, at Udviklingen af det omkring dem liggende Samfund tilfører dem en Værdi ud over den, som Anvendelse af Kapital og Arbejde paa dem kan give dem, medens der kun er en Gradsforskel. Denne Grads- forskel kan ved Jorden komme frem mied en Voldsomhed og Pludselighed, der kan virke overvældende og maa gøre det i et nyt Land, hvor den for et vist Tidsrum bliver det normale, fordi Indvandringen og den dermed følgende Udvikling er abnorm stærk. Men i et gammelt Land vil man altid kunne forudse en saadan abnorm Stigning af Jordværdien og gennem særlige Love, der ere knyttede til Lokaliteten, indkassere den helt eller delvis for Samfundet, saaledes som vi jo nu gøre det, naar vi vedtage Jernbaneanlæg. Men faar man først Klar- hed over, at Jorden ikke adskiller sig fra andre Produktions- midler i dette Forhold, saa bliver man ikke Georgist. Med Udslettelsen af Artsskellet mellem Jorden og andre Produk- tionselementer i denne Henseende falder Henry George’s Lære- bygning, og tilbage af den bliver kun, at han har henledt Op- mærksomheden paa den stærkt udprægede Gradsforskel, der kan være mellem Jord og andre Produktionsmidler i den om- handlede Henseende og dermed henvist Samfundene til. hvor denne Gradsforskel gør sig særlig stærkt gældende, at tage deres Del af den. For øvrigt er netop den nuværende Tid særlig godt egnet til at bringe Henry George’s Misforstaaelse til almindelig Bevidsthed, fordi vi netop se de abnorme Forhold, under hvilke vi leve, give saa mange andre Ting end netop Jord en abnorm Værdistigning, der intet har med anvendt Ka-