Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1916

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 247

UDK: 32 Frae

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
230 Udligning af de nuværende Jordejeres Fordringer er en af de mest indviklede Opgaver, Samfundet en Gang vil faa at løse«, og Stuart Mill, der ogsaa forkastede den private Ejendomsret til Jorden, ledes af et lignende Syn paa de paapegede Vanske- ligheder til helt at lade Opgaven ligge og nøjes med at fore- slaa den fremtidige Værdistigning af Jorden inddraget af Samfundet, en Modifikation, som jo ogsaa her hjemme har mange Talsmænd. Hvad der for os staar som Hovedfejltagelsen hos Henry George er paavist ovenfor, og da det angaar et fundamentalt Punkt, med hvilket hans Lære staar og falder, kunde det i og for sig være nok, men vi kan dog ikke helt forbigaa hans Stil- ling til Spørgsmaalet om Arbejdslønnen, fordi den staar i di- rekte Forhold til hans Jordrentelære og finder Tiltro hos mange. Desuden belyser Henry George’s Opfattelse af dette Forhold forskellige Sider af ham som Økonom, hvorfor det er værd at fremdrage. Det er Henry George om at gøre at fremstille Jordens Vær- distigning som Følge af det sig udviklende Samfund som den Moloch, til hvem Udbyttet af det menneskelige Arbejde over- hovedet ofres, og denne Trang fører ham ind paa Spørgsmaalet om Arbejdslønnen. Paa dette Punkt polemiserer han Side op og Side ned med en nu ganske forældet Teori, der kaldes Lønfondteorien. Han nævner den mærkeligt nok intetsteds ved Navn, men det er tydeligt nok den, han sigter til. Da han imidlertid forkaster den, skulle vi ikke opholde os ved denne Polemik. Derimod staar han i sin Betragtning af Arbejdsløn- nen paa en anden Teori, der ogsaa er fremsat af Ricardo og yderligere hærdnet af Lasalle, og som fører det karakteristiske Navn: »den jernhaarde Lønningslov«. Efter Ricardo maa der ved Arbejdsløn skelnes mellem Ar- bejdets saakaldte naturlige Pris, a: en Løn, som netop sætter Arbejderne istand til at eksistere og formere sig, uden at Tal- let paa dem øges eller mindskes, og »Markedsprisen« paa Ar- bejdet, der, som Prisen paa enhver anden Vare, til enhver Tid er afhængig af Tilbud og Efterspørgsel. Den »naturlige« Ar- bejdspris skulde svare til Arbejdets Produktionsomkostninger,