Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1916
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 32 Frae
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
230
Udligning af de nuværende Jordejeres Fordringer er en af de
mest indviklede Opgaver, Samfundet en Gang vil faa at løse«,
og Stuart Mill, der ogsaa forkastede den private Ejendomsret
til Jorden, ledes af et lignende Syn paa de paapegede Vanske-
ligheder til helt at lade Opgaven ligge og nøjes med at fore-
slaa den fremtidige Værdistigning af Jorden inddraget af
Samfundet, en Modifikation, som jo ogsaa her hjemme har
mange Talsmænd.
Hvad der for os staar som Hovedfejltagelsen hos Henry
George er paavist ovenfor, og da det angaar et fundamentalt
Punkt, med hvilket hans Lære staar og falder, kunde det i og
for sig være nok, men vi kan dog ikke helt forbigaa hans Stil-
ling til Spørgsmaalet om Arbejdslønnen, fordi den staar i di-
rekte Forhold til hans Jordrentelære og finder Tiltro hos mange.
Desuden belyser Henry George’s Opfattelse af dette Forhold
forskellige Sider af ham som Økonom, hvorfor det er værd
at fremdrage.
Det er Henry George om at gøre at fremstille Jordens Vær-
distigning som Følge af det sig udviklende Samfund som den
Moloch, til hvem Udbyttet af det menneskelige Arbejde over-
hovedet ofres, og denne Trang fører ham ind paa Spørgsmaalet
om Arbejdslønnen. Paa dette Punkt polemiserer han Side op
og Side ned med en nu ganske forældet Teori, der kaldes
Lønfondteorien. Han nævner den mærkeligt nok intetsteds
ved Navn, men det er tydeligt nok den, han sigter til. Da han
imidlertid forkaster den, skulle vi ikke opholde os ved denne
Polemik. Derimod staar han i sin Betragtning af Arbejdsløn-
nen paa en anden Teori, der ogsaa er fremsat af Ricardo og
yderligere hærdnet af Lasalle, og som fører det karakteristiske
Navn: »den jernhaarde Lønningslov«.
Efter Ricardo maa der ved Arbejdsløn skelnes mellem Ar-
bejdets saakaldte naturlige Pris, a: en Løn, som netop sætter
Arbejderne istand til at eksistere og formere sig, uden at Tal-
let paa dem øges eller mindskes, og »Markedsprisen« paa Ar-
bejdet, der, som Prisen paa enhver anden Vare, til enhver Tid
er afhængig af Tilbud og Efterspørgsel. Den »naturlige« Ar-
bejdspris skulde svare til Arbejdets Produktionsomkostninger,