Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

231 d. v. s. det Eksistensminimum, som til enhver Tid var nødven- digt for, at Arbejderen kunde eksistere og formere sig. Men nu mente Ricardo, og heri laa det »jemhaarde« ved hans Løn- ningslov, at Arbejdslønnen altid vilde have Tilbøjelighed til at »gravitere« (o: ved sin Tyngde stræbe) mod Eksistensmini- mumet. Løftede Arbejdsprisen det nemlig ved ringe Tilbud op over dette, saaledes at Arbejderen erholdt en rigeligere Løn, saa formerede han sig stærkere, og det heraf følgende stigende Arbejdstilbud vilde da snart sænke Lønnen ned modi eller un- der Eksistensminimumet. Om dette Punkt vilde Lønnen altsaa faktisk altid svinge, idet dens Synken under det igen vilde have den modsatte Følge x). Paa denne trøstesløse Lære har Socialdemokratiet under Lasalle og ogsaa senere levet højt, indtil den paa en af dets Kongresser er strøget af Programmet efter forlængst at være imødegaaet af Hermann, Scheel, Røssler, Mitthof, Brentano og mange andre, som har vist, at Arbejds- lønnen overhovedet ikke kan bringes ind under nogen Natur- lov i Ricardo’s eller Lasalles Forstand. Men for Henry George staar »den jernhaarde Lønningslov« urokket, som f. Eks. føl- gende Udtalelse viser: »Aarsagen til, at Arbejdslønnen, trods Produktionskraf- tens Forøgelse, stadig er tilbøjelig til at gaa ned under et Lavmaal, som kun netop forslaar til det nødtørftige, ligger deri, at hvor Produktionskraften vokser, har Jordrenten Tendens til at vokse endnu mere og saaledes frembringe en stadig Tendens til at trykke Lønnen ned«.* 2) Men, som nævnt, er Arbejdslønnens Tendens til at svinge omkring Eksistensminimumet modbevist i den Grad, at den endog officielt er opgivet af selve Socialdemokratiet, ligesom det praktiske Liv jo hver Dag viser os, at den ikke gælder. Den kan det i alt Fald ikke, hvor Arbejderne staa organiserede. En stærk Arbejderorganisation er istand til selv ved nedad- x) Schonberg: Hvb. d. Statsw. Art Arbeitslohn. 1. Udg. I. S. 687 f. 2) Henry George, a. S. Side 146.