Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

25 delspolitiske Interesser, men modsat flere andre tyske Staters. Prøjsen lod den tyske Toldforenings Stater vide, at den fast- holdt Traktaten med Frankrig, uanset om Foreningsta terne sluttede sig til eller ej, d. v. s., at Foreningen var sprængt, saa fremt ikke alle sluttede sig til. Østrig opbød hele sin Indflydelse paa de sydtyske Stater og Sachsen. Agitationen, var voldsom, Pressen tordnede løs paa begge Sider, og Sablerne raslede, men ved Udgangen af 1862 havde samtlige Stater givet deres Tilslutning. Fristen for denne udløb med Udgangen af 1862, og for den Begejstring, med hvilken enkelte af Staterne sluttede sig til, er det karakteristisk, at de sidste Telegrammer om Til- slutning indløb Nytaarsnat 1862—63. Men den Nat vidste man ogsaa i Berlin, hvem der var Herre i Tyskland. Handelstrak- taten af 1862 mellem Frankrig og den tyske Toldforening var Østrigs økonomiske Sadova, paa hvilket det militære snart skulde følge. 1864 opsatte det uundgaaelige Brud endnu en Gang, men i 1866 kom det. Det Maadehold, Bismarck under de voldsomste Kampe i Krigsraadet den 23. Juli i Nickolsburg ikke blot med Generalstaben, men med selve Kongen 1), udviste for at hindre, at man efter Sadova marscherede mod Wien, og at man aftvang det besejrede Østrig Landafslaaelse, er maaske det største Vidnesbyrd om overlegen politisk Evne, denne Statsmand har givet. Det gjaldt om ikke at saare Modstanderen dybere end nødvendigt for at besejre Medbejleren indenfor Tyskland uden at kalde ham frem ved det forestaaende tysk-franske Opgør. Paa 1866 fulgte 1870, der endelig virkeliggjorde baade Prøj- sens og det tyske Folks Drømme, ved at samle Tyskland til en politisk Enhed1 under Hohenzollernes Scepter, og fra nu af ud- folder Tyskland sig politisk og økonomisk efter en Maalestok, der i stigende Tempo fører det mod det næste Krydsningspunkt mellem tyske og engelske Interesser. Og her bør et Moment mindes, som sjældent eller aldrig fremdrages under Omtalen af ') Bismarck: Gedanken und Erinnerungen II. S. 60 f. f. Cottaische Buch- handlung. Stuttgart und Berlin. 1911.