Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

gen til Trods for Udskejelserne, og da af hvilken Grund, og hvilke Momenter der da var de bærende i dem. Dette bliver der maaske Lejlighed til at gøre senere hen; her skal vi kun minde om, at hvad enten England styredes aristokratisk eller demokratisk, af næsten enevældige Konger eller af en republi- kansk Præsident, som Cromwell, saa var Linien for Udvik- lingen henimod Industristaten og Midlerne for at naa den altid de samme fra det Øjeblik, England overhovedet kunde føre en selvstændig økonomisk Politik og indtil 1846. Og Synspunktet er klart angivet i Georg I.s (1714—1727) Trontale 1721, hvori det hedder: »Del er indlysende, at intet i den Grad hæver den almin- delige Velstand, som Udførsel af Fabrikater og Indførsel af Raastoffer.« Men samtidig med Begyndelsen og Videreførelsen af Eng- lands Udvikling til Industriland, skyder en Udviklingslinie mod Stillingen til Verdensmagt frem fra det andet Punkt, vi har nævnt ovenfor: den oversøiske Kolonisation, ogsaa den hører jo til Grundtrækkene i det merkantilistiske System. b. KOLONI ALVÆLDE. Trods sin insulære Beliggenhed havde England før Ame- rikas Opdagelse ingen Drift eller Tilbøjelighed mod Havet. Det var ikke underligt. Fra Havet havde det modtaget sine Un- dertrykkere: Normanner og Vikinger og sine Formyndere: Hansestæderne. Dertil laa det den Gang i et Hjørne af Europa, saa at sige ved Vejs Ende og ikke paa et Knudepunkt eller i en central Beliggenhed. Dette Forhold forandres ganske fra det Øjeblik, da Amerika opdagedes. Nu laa England cen- tralt, og kom efterhaanden, som Tiden skred, i den enestaaende Stilling: at vende sin ene Front mod Verdens rigeste Fastland og sin anden mod Verdens største Kulturhav. Men lige straks virkede Amerikas Opdagelse dog ikke, hvilket laa i, at Evropa den Gang snarere var folkefattigt end folkerigt. Der var ingen