Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

34 vig XIV. ind i sin Nedgangsperiode, hvor de faldende Indtægter ikke længere formaaede at dække de stigende Udgifter, som ikke blot Hoffets og Adelens Luksus, men ikke mindst de følgende Krige krævede. Disse var Niaarskrigen 1688 til 1697 og den spanske Arvefølgekrig fra 1701 til 1713. Begge føres mod evropæiske Koalitioner. Den første synes at bæres af et religiøst Moment, den sidste af et dynastisk, og i Koalitionerne mod Frankrig finder vi nu Holland og England kæmpende Side om Sidie. Og hvorfor? Hverken af religiøse eller af dynastiske Grunde men af koloniale og mercantile. Frankrig var begyndt at undersøge og bebygge Missisippis Opland, og det tilsigtede dynastiske Forbund mellem Frankrig og den spanske Koloni- almagt vilde lukke næsten hele den nye Verden for Englæn- derne og Hollænderne og aabne den paa vid Gab for (’ransk mændene, der endnu var Europas ledende Magt. Freden i Utrecht 1713 gav England Ny Skotland — Acadien — og Ny Foundland begge fra Frankrig, og Asiento Overenskomsten med Spanien aabnede det Adgang til Handel paa spansk Amerika. Foreløbig kun med Slaver, i hvis Spor imidlertid Smuglerhan- del med andre Varer fulgte. Denne Overenskomst var det før- ste Indbrud i det saakaldte »spanske Monopol«, hvorved for- stads Spaniens Hævdelse af Eneret til Handel paa spansk Ame- rika. De her antydede Krige danner Udgangspunktet for den store Kamp mellem Frankrig og England om Førerstillingen i Europa eller snarere i Verden, som man kan kalde den anden Hundredeaarskrig, idet den strakte sig fra 1688 til 1815 med 64 Krigsaar paa et Tidsrum af 126 Aar. Højdepunktet i denne Kamp naas under den prøjsiske Syvaarskrig (1756— 1763), hvor England stiller sig paa Frederik d. Stores Side, og ved Freden i Paris 1763 erhverver Canada fra Frankrig. Med dette Aar har England naaet Højden af sin Stilling i det 18. Aarhundrede og forholdsvis inaaske overhovedet. Fra nu af til 1815 bliver Skinsygen mod England en af de største Driv- fjedre i evropæisk Politik. For den store Napoleon blev det en Lidenskab, og skal man i hans Togt mod Rusland i 1812 finde