Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

41 betaler ingen særlig Tribut til England. Men det er en glimrende Skole for dets administrative Embedsmænd og fol- dets Officerer og Soldater af begge Etater, det forrenter enorme Kapitaler, som er anbragt i Indien; det er Englands største Eks- portmarked, og et Afbræk i Samhandelen mellem de to Lande vilde gøre England til et andet Land, end det er, bortset fra, hvad Forholdets Opløsning vilde betyde for dets Prestige. Som det hedder i et Brev af 27. December 1885 fra den britiske Gesandt i Set. Petersborg, Sir Robert Morier til hans Kollega i Konstantinopel Sir William White: »Glem ikke, til syvende og sidst er Indien Hovedsagen for os, og at vi aldrig maa køre saaledes fast i evropæiske Spørgsmaal, at vi dermed taber Handlefrihed i Indien1).« I 148 Aar, fra 1600 til 1748, beskæftiger det engelske ostin- diske Kompagni sig med Handel, og de Landerhvervelser, det gør, har kun Hensyn paa denne, de Forter, det anlægger, har kun Forsvar af Handelspladserne til Maal. Fortet Set. George byggedes 1640 til Beskyttelse af Kolonien Madras, noget Nord for den franske Koloni Pondicherry paa den sydlige Del af For- indiens Østkyst. Nogle Mil Syd for Pondicherry anlagdes For- tet Set. David. Til Beskyttelse af Kolonien Kalkutta ved Gan- ges Udløb i den bengalske Bugt anlagdes Aar 1700 Fort Wil- liams. Vorherre skal vide, at Strid og Splid var der nok af og- saa i disse 148 Aar, og Begreberne Handel og Rov flød, alt som Lejligheden var til, saa temmelig i hinanden, omtrent som i Europas tidlige Middelalder eller i Vikingetiden. Men det hele havde dog alt i alt en privat Karakter. Men fra 1748 ændredes dette. Da havde Stormogulens Rige allerede længe været i fuld Opløsning. Der herskede Anarki over hele Indien, Rahja- erne sloges med og mod hverandre, Forbund dannedes og brø- des, og de evropæiske Magter, der endnu havde fast Fod i In- dien, fremfor alle Frankrig, blandede sig op i disse Stridigheder og benyttede de indfødte Fyrster mod Englænderne. I Dekhan 3) Sutherland Edwards: Sir William White. Side 236. London 1902 hos G. Trubetzkoj. Ryssland som Stormakt Side 27. Stockholm 1914.