Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1916
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 32 Frae
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
og Somaliland ved den persiske Havbugt. Paa den asiatiske
Side: Indien med Ceylon, Hongkong, Singapore, Besiddelserne
i det malayiske Arkipelag, engelsk Ny-Guinea, Australien, Ny-
Zeeland og talrige Øer i Oceanien.
Atlantenhavsgruppen udgør ca. 12 Millioner Kv.-Km. — Ev-
ropa ca. 10 Mill. Kv.-Km. — med 75 Millioner Mennesker. Riget
omkring det indiske Ocean: ca. 21 Millioner Kv.-Km. med ca.
360 Millioner Mennesker.
Halvdelen af disse Landmasser ligger i Troperne eller
Halvtroperne med uvurderlige Plantagekolonier, Halvdelen i
tempereret Zone udenfor Eurasien med 4 Millioner Kv.-Km.
Land til Kolonisation.
Handelskolonier blomstre i begge Zoner, og desuden findes
Sværme af Øer og Stationer. England har først af alle set, at
al Jord har Værdi, om ikke i Dag saa i Morgen eller om 100
Aar; omi ikke til Kolonisation, saa til Kulstation, Kabelfæste
eller Deportationssted — Kjellen. —
Spredt over Verden har det et halvt Hundrede Kulhavne
— Bermudas, Set. Helena, Seychellerne, Fanningøerne o. s. v.
— strategiske Punkter og økonomiske Passager — Gibraltar,
Suez, Perim, Bahreinøerne, Singapore, Wei-hai-wei — Kajer
udenfor vigtige Oplande — Hongkong, Sanzibar. —
Engelsk, som Bacon i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede
klagede over at skulle skrive i, fordi det kun taltes af 5 Mil-
lioner Mennesker, er nu Modersmaalet for 120 Millioner og offi-
cielt Sprog for 550 Millioner Mennesker.
England ejer af Verdens Telegrafnet 55 % og 33 % af alle
Gnisttelegrafer. Omtrent hveranden Køl — 44 % — der pløjer
Verdenshavet, er engelsk og mere end Halvdelen — 56 % —
af al Tonnage, der fragtes over Verdenshavet, gaar for engelsk
Regning. I 1911 var to Trediedele af al ny Tonnage engelsk
og i London og Liverpool ejer England Verdens to bedste Havne.
Summen af dets Ind- og Udførsel var i Gennemsnit af
1906—1910 17 Milliarder og i 1911 19 Milliarder Kr. eller en
Sjettedel af hele Verdensomsætningen, og dog ikke mere saa
dominerende som for 25 Aar siden.
Dets Beliggenhed med en Front mod Jordens rigeste Fast-