Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

64 hold til Eksporten af Raastoffer, saaledes at i I idsrummel fra 1882 til 1903 falder Fabrikaternes Andele i den hele Udførsel fra 90 til 80 %, medens Raavarernes Andel stiger fra ca. 5 til 12 %, og her drejer det sig særlig om Kul, d. v. s., at England holder sin Eksport nogenlunde oppe ved at forsyne sine Kon- kurrenter med Vaaben. Under Opsvinget i 1910 og 1911 er den absolute Eksport af Fabrikater bedret noget, den er løftet til $l/2 Milliard Kroner, men Forholdstallet har ikke løftet sig; Fabrikaternes Andel i den samlede Eksport har ikke kunnet drives op over de 80 %, hvilket betyder en skæbnesvanger Æn- dring i den engelske Handels Struktur. Og samtidig vokser Indførslen af Fabrikvarer til England baade absolut og relativt. Den var 1903 oppe paa 2V2 Milli- ard Kroner og i 1910 og 1911 paa 3 Milliarder Kroner — og dette, som man vil erindre, efter at Opdagelsen af den uhyre Import af fremmede Fabrikater var gjort, og man havde be- gyndt at rejse Stemningen mod den baade hos Staten og i Be- folkningen. Det var nemlig allerede i 1896, at Williams be- kendte Brochure: »Made in Germany« udkom og samlede Op- mærksomheden om sig. Den paaviste, hvorledes Masser af Fa- brikater, som Englænderne i god Tro købte som engelske, var fremmede, og fra alle Sider krævedes nu, at de fremmede Varer skulde være stemplede med Oprindelseslandets Navn. En Lov i nævnte Retning udkom, men havde det ikke været galt før, saa blev det det nu. Paa den haandgribeligste Maade traadte Kends- gerningen derefter det engelske Publikum i Møde. Man forstod nu, hvorfor gamle, engelske Industrier som Silke, Ure, Skotøj og nyere som Sukker begyndte at uddø. Men Kendsgerningen var der og er vedbleven at være der indtil Krigen, og den, der lever, vil faa at se, hvorledes det vil blive efter Krigen. Denne har jo allerede lært Englænderne meget ogsaa i Henseende til, hvad man kan producere, naar man blot vil, og den vil lære dem endnu langt mere. Hvor kommer nu disse Varer fra, som i saa vældige Mas- ser kastes ind i selve det Land, som for endnu et halvt Aar- hundrede siden stod som Verdens industrielle Værksted. Det er tysk og amerikansk »Dumping«, som fortrænger det engelske