Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

67 ringere Kvalitet, — end hele Englands. U. S. A.s er langt større for ikke at tale om Kinas, hvis Lagre først studeres. Og spørger vi endelig om Bomuldsforbruget, saa er Ud- viklingen den, at omkring Aaret 1800 brugte Manchesterhusene næsten hele Bomuldshøsten; endnu i 1870 var England foran den øvrige Verden taget under et, men ved 1890 gik det evro- pæiske Fastland forbi det og i 1898 Amerika. I Løbet af 25 Aar gik Englands Forbrug af Bomuld ned fra 50 til 28 % af Bomuldsfrøs ten. v. Schulze-Gävernitz, 1) der er en Kender af engelske Forhold og af Bomuldsindtistrien, mener at den en- gelske Bomuldsindustri længe har været stationær og kun be- fundet sig i Forsvarstilstand, og Tekstilindustrien er, som foran vist, Rygraden i den engelske Industri. Kun paa ét Omraade kan et relativt Opsving noteres, det er i Skibsbyggeriet, og selv her begynder Konkurrencen at gøre sig gældende, og England har modtaget, hvad Kjellén træffende kalder første og andet »Varsel«, nemlig i 1897, da Tyskland erobrede Hastighedsrekorden paa Verdenshavet og i 1902, da Morgan samlede en stor Del af Atlanterhavstrafiken i et Syn- dikat. Kun ved i Strid med Traditionen at subventionere Cunardlinien med 30 Millioner Kroner kunde England i 1906 atter tage Luven fra Tyskland, og en stor Rederisammenslutning i 1911 har yderligere styrket Stillingen. b. AARSAGERNE TIL DEN RELATIVE TILBAGEGANG. Det maa nu være af største Interesse at undersøge Grundene fil den engelske relative Tilbagegang. De er naturligvis, som altid, flere, men i første Linje blandt dem staar utvivlsomt den af England selv proklamerede Frihandel. Og man ved det U. S. A. Jern. 57 Staal. 1 26 Sien- og Brunku). 484 Tyskland 28 13,5 220 England 15 6,5 270 (Kjellén). x) v. Scultze-Gävernitz. Britischer Imperialismus und englischer Frei- handel 1906, efter Kjellén. a. S. 5