Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1916
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 32 Frae
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
tetsværker, ----------paa et givet Tidspunkt sluttede collektiv
Aftale med de tyske Kabelfabrikker om en femaarig Leverance
af Kabler og til Priser, som. laa gennemsnitlig 30 % over de
Priser, som de samme Fabrikker samtidig tilbød Københavns
kommunale Elektricitetsværker.1)« Atter maa vi bede om ikke
at blive indregistreret i noget handelsipolitisk Skema. Vi er
handelspolitisk fuldstændig principløse. Vi anerkender kun de
konkrete Forhold som afgørende paa dette Omraade, men
hævder paa den anden Side dem som ubetinget afgørende,
hvilke »Principper« de ogsaa maatte krænke. Og netop dette
Syn har man, som det maatte falde naturligt overfor et Folk,
hvis praktiske Sans ofte nok har været fremdraget som et
Hovedtræk i dets Karakter, altid fremhævet som betegnende
ogsaa for den engelske Handelspolitik. Men gælder dette Stats-
mændene, saa kan det ikke nægtes, at i Spørgsmaalet om Fri-
handelen har det mødt en saa sejg Modstand i Befolkningen, at
man ikke helt kan afvise Paastanden om, at den paa dette vig-
tige Punkt i nogen Grad har opgivet sin »common sense« og ladet
sig hallucinere. Og det er ikke underligt. Cobden og hans Mænd
saa, hvor absolut deres Teori ogsaa var skudt op af Livets
praktiske Krav, i Frihandelen en Axiom, en Naturlov, som
gjaldt fra Evighed til Evighed. Vi har Cobdens egne Ord for
det. Han kundgør i 1840erne Frihandelens Princip som »Kul-
turens Tyngdelov, en evig Sandhed, der er almindelig i sin
Anvendelse for alle Nationer og til alle Tider.«2) Ganske lige-
som den tyske Rigsdagsmand v. Beer, der i 1870erne argu-
menterede for Jerntoldens Afskaffelse ved at udtale: »De for-
langer af mig, at jeg skal bevise Nødvendigheden af Jerntoldens
endelige Ophævelse, men Axiomer, mine Herrer, beviser man
ikke.« Naar Cobden saaledes vilde have det mest praktiske
Spørgsmaal af alle løst som efter en matematisk Ligning, over-
saa han, at han derved kom i Strid med et Argument, der netop
anvendes af hans egne Tilhængere.
!) H. P. Prior a. S. S. 25.
2) Kjellén a. S. Side 31.