Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1916

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 247

UDK: 32 Frae

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
69 tetsværker, ----------paa et givet Tidspunkt sluttede collektiv Aftale med de tyske Kabelfabrikker om en femaarig Leverance af Kabler og til Priser, som. laa gennemsnitlig 30 % over de Priser, som de samme Fabrikker samtidig tilbød Københavns kommunale Elektricitetsværker.1)« Atter maa vi bede om ikke at blive indregistreret i noget handelsipolitisk Skema. Vi er handelspolitisk fuldstændig principløse. Vi anerkender kun de konkrete Forhold som afgørende paa dette Omraade, men hævder paa den anden Side dem som ubetinget afgørende, hvilke »Principper« de ogsaa maatte krænke. Og netop dette Syn har man, som det maatte falde naturligt overfor et Folk, hvis praktiske Sans ofte nok har været fremdraget som et Hovedtræk i dets Karakter, altid fremhævet som betegnende ogsaa for den engelske Handelspolitik. Men gælder dette Stats- mændene, saa kan det ikke nægtes, at i Spørgsmaalet om Fri- handelen har det mødt en saa sejg Modstand i Befolkningen, at man ikke helt kan afvise Paastanden om, at den paa dette vig- tige Punkt i nogen Grad har opgivet sin »common sense« og ladet sig hallucinere. Og det er ikke underligt. Cobden og hans Mænd saa, hvor absolut deres Teori ogsaa var skudt op af Livets praktiske Krav, i Frihandelen en Axiom, en Naturlov, som gjaldt fra Evighed til Evighed. Vi har Cobdens egne Ord for det. Han kundgør i 1840erne Frihandelens Princip som »Kul- turens Tyngdelov, en evig Sandhed, der er almindelig i sin Anvendelse for alle Nationer og til alle Tider.«2) Ganske lige- som den tyske Rigsdagsmand v. Beer, der i 1870erne argu- menterede for Jerntoldens Afskaffelse ved at udtale: »De for- langer af mig, at jeg skal bevise Nødvendigheden af Jerntoldens endelige Ophævelse, men Axiomer, mine Herrer, beviser man ikke.« Naar Cobden saaledes vilde have det mest praktiske Spørgsmaal af alle løst som efter en matematisk Ligning, over- saa han, at han derved kom i Strid med et Argument, der netop anvendes af hans egne Tilhængere. !) H. P. Prior a. S. S. 25. 2) Kjellén a. S. Side 31.