Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

93 Sporgsmaalet bliver saa, hvorfra den usynlige Indtægt kom- mer, som skal dække dette Underskud, og her maa vi holde os til Opgivelser fra forskellige Tidspunkter, hvilket forsaavidt er lige- gyldigt, da det ikke kommer an paa nogen absolut Nøjagtighed, men kun paa en i store Træk talmæssig Karakteristik af Forhol- det. Vi holder os da til Kjelléris Tal1), efter hvilke Dækning fin- der Sted gennem Skibsfart mellem fremmede Lande, Kapital anbragt i Udlandet, Bankdiskonto og lignende Forretning, Ri- messer fra Indien og Kolonierne til Pensioner etc. Skibsfarten mellem fremmede Lande gav i 1903 over 1,6 Mil- liard Kr. Kapital anbragt i Udlandet var ultimo 1910: 63 Milliarder Kr., der afkastede et Udbytte af mindst 2 Milliarder Kr. Af den i Udlandet anbragte Kapital var anlagt i: Kolonierne................................... 33 Milliarder Kr. United States................................ 13 — . Romansk Amerika............................. 10 — „ Bankdiskonto o. 1............................. I1/*» — « Bimesser fra Indien og Kolonier til Pensioner mindst 900 Mill. Kr. Det er altsaa tilsammen over 6 Milliarder Kr., saaledes at ca. 4 Milliarder, efter at Underskuddet er dækket, gaar i Eng- lændernes Lommer. Som det jo ogsaa viser sig under denne Krig, er England Jordens største Pengemagt, hvorved det ved Siden af sin Flaade har et andet Erobrerværktøj i Haanden, der, mere i det Stille, men fra Dag til Dag, ogsaa gør sig politisk gældende. Dets Jernbaner — Sydamerika — Gruber — Kina — og mangfoldige andre Foretagender i mindre fremskredne Lande afkaster rige politiske Renter, ganske som Hanseaternes økonomiske For- mynderskab overfor England ikke betaltes i Penge alene, men ogsaa i Politik. I den Grad er Londons Banker og Børs Ver- denskapitalens Centrum, at fremmede Verdensdele betaler deres Krigsskadeserstatninger igennem dem, som United States til Spanien i 1898 og Kina til Japan i 1905, og vi ser jo under denne Krig, hvorledes England i vid Udstrækning maa financiere ikke J) Kjellén: a. S. S. 55 f. f.