Kjøbenhavns Havns Udvikling I Fortid Og Nutid
Samt forslag til havnens fremtidige udvidelse

KJØBENHAVNS HAVNS UDVIKLING. Fra at være et fra Naturens Haand velbeskyttet Fiskerleje udviklede Stranden uden for den lille agerdyrkende By „Hafn“ sig snart til at blive et søgt Handelssted, „Mercatorum portus“ (Købmændenes Havn), som Saxo meddeler, at Byen, i hvis Nærhed Absalon i 1167 byggede Borgen paa den senere Slotsholm, i Datiden kaldtes. Det ældste fuldstændige Kort over Kjøbenhavn, til hvilket Originalen findes i det kongelige Bibliotek, er gengivet i Fig. 1. Det er signeret Aar 1585, men der er paa det tilføjet enkelte senere Nyanlæg, bl. a. det i Aarene 1598—1604 af Kong Christian IV paa Slotsholmen opførte store Tøjhus, saaledes at Kortet viser By og Havn omkring Aar 1600 (Teksten under Kortet vil tjene til Orientering). Havnen laa dengang imellem Slotsholmen, den lille Skarnholm og en større Holm paa den ene Side og Bremerholm (nu Gammelholm), der i Christian Ill’s Tid var bleven landfast, og Byen paa den anden Side. Dette er Oprindelsen til en Del af den nuværende Børs- og Frederiksholms Kanal, og Kortet viser, at tvende Broer, svarende til Holmensbro og Højbro, førte over Havnen. Toldboden laa paa Slotsholmssiden inden for Holmensbro, der dengang kaldtes Nybro. I Fig. 2 findes en Gengivelse af et i Braunius: „Theatrum urbium" tegnet Prospekt af Byen fra Søsiden i Aaret 1585, paa hvilket ses Slotsholmen til venstre og Bremer- holm til højre, forbundne ved Vindebroen Nybro. Den mægtige Udvikling af Staden og særlig af dens Havn i de paafølgende tre Aarhundreder fremgaar af vedføjede Fig. 3, paa hvilken førnævnte Kort fra ca. 1600 tilligemed Sjællandskysten paa det Tidspunkt er angivet med fuldt optrukne Linier, medens Konturerne i 1908 er indtegnede med punkterede Linier. Rammerne for denne Vækst skyldes Kong Christian IV’s store Fremsyn, der gav sig Udslag i Anlæget af det befæstede Christianshavn paa Amagerøens Nordspids og af en til Handelsbrug indrettet Havn mellem Sjælland (Staden) og Amager. Christianshavn blev forbundet med Staden ved lange Stendæmninger ud fra begge Sider og i Midten en Vindebro af Træ (udført 1618—20), dengang kaldet Amager Bro eller Christianshavns Bro (i daglig Tale Langebro), senere Knippelsbro. Toldboden flyttedes imod Nord om- trent til dens nuværende Plads, og nord herfor anlagde denne Konge St. Annæ Skan- sen, Begyndelsen til det nuværende Kastel. Efterhaanden reguleredes Havnen, saaledes under Frederik V Terrainet mellem Toldboden og Kvæsthusgade, hvor de store Pakhuse: Vestindisk, Gule og Blaa Pak- hus opførtes. Christianshavnssiden var dog i lang Tid i Forhaand med Indretning af