Koloniale Produkter Kaffe
Forfatter: J. Hagen
År: 1925
Forlag: J. H. Schultz Forlagsboghandel
Sted: København
Sider: 73
UDK: 663.93 Hag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KAPITEL V
KAFFEKULTURENS FJENDER
Kaffekulturen har en stor Mængde Fjender, og formodentlig kan det ikke være anderledes, da den jo er en Kultur, som altid bliver drevet i stor Stil og derfor staar baade med rigelige Angrebspunkter og i Berøring med mange Smittekilder. Naar Plagerne i Troperne iøvrigt gennemgaaende er vanskeligere at blive kvit, end de er det i koldere Egne, hænger det sammen med, at Aaret ikke som hos os veksler med gode og daarlige Trivselsbetingelser saavel for Insekter som for Snyltesvampe, men næsten til enhver Tid byder saa gode Kaar, at Afkom ufortøvet kan tage fat, hvor Forældre slap, i en evig, uafbrudt Serie.
Ihvorvel særdeles mange baade af de dyriske og vegetabilske Plager, der hjemsøger Kaffekulturerne, er meget alvorlige og hver paa sit Sted kræver mægtige Indsatser af Arbejdskraft og Penge, kan langt de fleste dog ikke paaregne fornøden Interesse til at blive beskrevne i en Bog for Kaffens Konsumenter eller Aftagere. Kun to af disse Plager, nemlig Kaffebladsygen og Kaffebönne-billen, fortjener en nærmere Omtale.
Katfebladsygen. Denne Sygdom skyldes en Rustsvamp, Hemileia vaslatrix, og er af alle Plager den værste, som nogensinde er gaaet over Kaffekulturen. Det er tidligere omtalt, baade hvorledes den totalt ødelagde Plantagerne paa Ceylon, og hvorledes den i hollandsk Indien mere end een Gang har tvunget Kaffedyrkerne til at lægge hele Systemet om. Dens Livsløb er naturligvis bleven indgaaende studeret og former sig paa følgende Maade:
Paa et vist Tidspunkt opdager man paa Bladenes Underside nogle rustrøde Pletter, som giver en Yngel fra sig, nemlig nogle mikroskopiske, runde, saakaldte Sporer. Ved Vindens Hjælp bliver disse blæst rundt til alle Sider, og hvis de omsider finder Plads paa et Blad, der er fugtigt af Regn eller Dug, begynder de straks at spire, d. v. s. i Løbet af 3—4 Timer har de skudt nogle lange