Vejledning i de uorganiske Stoffers qvantitative Analyse

66 tilsidst varmer man, tilsætter en stor Mængde Vand, frafiltrerer mulig udskilt (gult) Svovl og vejer det, og fælder nu Filtratet med Chlorbaryum. Den svovls. Baryt indeholder salpeters. Baryt; om dens Behandling se Svovlsyre og Baryum. 4. Med Salpeter og kulsurt Natron. Naar Svovl- metallet ikke taber Svovl ved Opvarmning, blandes det med 3 Dele tørt kuls. Natron og 3 Dele tørt Salpeter; taber det Svovl ved Opvarmning, med 4 Dele kuls. Natron, 8 Dele Salpeter og 16 Dele fuldkommen tørt Chlorna- trium. I begge Tilfælde bør Blandingen skee saa om- hyggeligt som muligt ved Hjælp af en i Enden afrundet Glasstang, som siden renses med kuls. Natron. Man smælter i en Porcellainsdigel, idet man lader Varmen stige lang- somt til fuldstændig Smæltning; efter Afkøling udtrækker man med varmt Vand, bestemmer i Filtratet Svovlet som svovls. Baryt (se Svovlsyre og Baryum) og i Resten de øv- rige Bestanddele, der her kunne findes som Metal, som Ilte eller som kuls. Salt. I Reglen vil man for at adskille Svovl og Kobber, Cadmium, Nikkel, Kobolt, Zink, Mangan og Jern benytte Methode 2.; for Bly 4.; for Vismut 3. (Vismutet fældes med kuls. Ammon, Filtratet gjøres surt med Saltsyre, og Svovlsyren fældes med Chlorbaryum); for Sølv 3. (mørk Rødgylden efterlader ved Glødning i Brint en Legering af Antimon og Sølv, lys Bødgylden metallisk Sølv); for Kvik- sølv og Tin 1.; for Arsen og Antimon 1. (se ogsaa 1. Slut- ningen). Men da jo hyppigt flere Svovlmetaller kunne fore- komme sammen, maae disse almindelige Regler naturligvis ofte modificeres. Fosfor. Her skal kun omtales Bestemmelsen af den almindelige (3-basiske) Fosforsyre. Denne vejes som pyrol'osfors. Mag-