Vejledning i de uorganiske Stoffers qvantitative Analyse

78 er ufarvet, tørrer ved 100° og vejer. Som Control kan man indvikle Bundfaldet i Filtret, opvarme dette meget langsomt til Glødhede i en lukket Digel, derpaa bortgløde alt Kul og veje Platinet (1 Atom Platin = 1 Atom Am- moniak). Er der kun Tale om smaa Mængder, bruges alene den sidste Fremgangsmaade. 2. Man afdamper Vædsken til Tørhed i Vandbadet, tilsætter Vand, afdamper paa ny og gjentager dette, til Vædsken er fuldstændig neutral. Derpaa bestemmes Chlor- mængden ved Titrering (se Titrermelhoder; 1 At. N O6 Ag O ===== 1 At. N tl3) eller ved at veje det med salpeters. Sølvilte udskilte Chlorsølv (1 At. Ag Cl = 1 At. N H3). Ved smaa Mængder bruges alene den sidste Fremgangsmaade. Brint Her omtales kun Bestemmelsen af Vand. Denne fore- tages enten ved at finde det Vægttab, Stoffet lider ved en eller anden Temperatur, eller ved ligefrem at veje det af- givne Vand, eller ved at bestemme alle andre Bestanddele og regne Tabet for Vand. 1. Taaler Stoffet Glødhede uden at lide anden For- andring end Vandtab, opvarmes det langsomt til Glødning i en lukket Digel, afkøles i Exsiccatoren og vejes; disse Operationer gjentages til constant Vægt. Ved Silicater maa man ofte give den stærkest mulige Rødglødhede. 2. Optager Stoffet Ilt under Glødningen, hidrører dette gjerne fra en enkelt Bestanddel (Fe O, Mn O), og man kan da ofte efter den fundne Mængde af denne regne sig til den Vægtforøgelse, Stoffet har lidt, og lægge denne til Vandets Vægt. Finder man f. Ex. i 1 Gm. Vægttabet = a og i 1 Gm. Jernforiltemængden = b, da giver Ligningen 2FeO:O = b:x den Vægt, man maa lægge til a for at finde Vandmængden.