Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

INDLEDNING. Siden den franske Fysiker, Henri Becquerelle, i Aaret 1896 opdagede en ny og hidtil ukendt Egen- skab ved Grundstoffet Uran, nemlig Ævnen til at ud- sende Straaler af lignende Art som de Aaret i For- vejen opdagede Røntgenstraaler, er der opstaaet og udformet et nyt Begreb »Radioaktivitet«, knyttet ho- vedsagelig til en Række ny opdagede Grundstoffer, de radioaktive Stoffer. Betegnelsen Radioaktivitet er foreslaaet af Ra- diums Opdager, Madame Curie, som karakterise- rende det ejendommelige ved disse Stoffer: deres straalende Egenskaber, eller Ævnen til aktivt at ud- folde Energi. Derimod siger »radioaktiv« ikke no- get om en anden lige saa mærkelig Egenskab ved dem, nemlig deres Ubestandighed, idet de i Mod- sætning til alle andre kendte Grundstoffer kun har en begrænset Levetid, i Løbet af hvilken de gradvis omdannes til et andet Grundstof. I første Række blandt disse Stoffer nævnes Ra- dium som den mest udprægede Repræsentant, som Typen for dem. Radium giver derfor som oftest Navn til, hvad af Interesse der knytter sig til dem> saaledes at man taler om Radiumforskning, Radium- literatur og Radiumbehandling, hvor der i Stedet for burde staa »radioaktiv«. Men praktisk talt er Radium