Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE
Forfatter: ARVID CLAËSSON
År: 1914
Forlag: H. HAGERUP’S FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 128
UDK: 546 432
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HovedstolTet, det der først blev opdaget og først
forbavsede Verden ved sine »radioaktive« Egenska-
ber, det der er bedst kendt og mest eksperimenteret
med, det der hovedsagelig benyttes ved dyre- og
plantefysiologiske Forsøg, og endelig det mest an-
vendelige og det, der derfor ogsaa almindeligst an-
vendes ved Behandlingen af forskellige Sygdomme.
Radioaktiviteten er en vidunderlig Opdagelse,
som omstøder alle hidtil gældende Theorier om Stof-
fernes Natur og i Virkeligheden har foraarsaget en
Revolution i vor Naturopfattelse af samme Omfang
som det 16. Aarhundredes store astronomiske Op-
dagelser, knyttede til Navne som Kopernikus» Kepler
og Giordano Bruno.- Men medens ved det 16. Aar-
hundredes Opdagelser Menneskets Blik blev rettet
ud mod Universet mod Makrokosmos, og Øjnene
aabnede for dets Hemmeligheder, er det ved Opda-
gelsen af Radioaktiviteten og de radioaktive Sloffers
Omdannelse — Transformation —, Mikrokosmos,
Blikket rettes imod, og Atomets Hemmeligheder Øjet
aabnes for.
Betydningen af denne Opdagelse ser man af, at
den har Bud til alle Lejre. Kemikere, Fysikere, Geo-
loger, Botanikere, Zoologer, Fysiologer og Læger er
lige interesserede inden for deres Videnskabsgren i at
studere disse Stoffers Egenskaber og eksperimen-
tere med dem.
Det er især i Tyskland og Frankrig, at Radium-
forskningen drives med stor Iver, og hvorfra de be-
tydningsfuldeste Resultater er udgaaede, ligesom det
er i disse to Lande, Radiumbehandlingen er sat i Sy-
stem1) .
Det er dog en Englænder, Rutherford, som har opstillet
den geniale Hypothese om Radioaktivitetens Natur og forklaret
Transformationen.