Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

EFTERSKRIFT. Efter at Manuskriptet til denne Bog allerede forelaa færdig- trykt, saa ingen Forandringer i eller Tilføjelsei- til Texten kunde foretages, er der hei' hjemme udbrudt en Strid om Radiumbe- handling ved Kræft, idet denne Behandlingsmetode fra den ene Side er bleven meget stærkt kritiseret og i visse Tilfælde endog beskyldes for at virke kræftbefordrende, medens fra den anden Side Radiumbehandlingens Forsvarlighed i de fleste Tilfælde og dens Overlegenhed over for enhver anden Behandling i mange Tilfælde, fremhæves. Det betydeligste Indlæg i Radiumstriden, det der i Virke- ligheden ramte Hovedet paa Sømmet, hvorfor det ogsaa blev taget til Indtægt af hver af de stridende Parter, fremkom fra Professor Werner, Direktøren for det Czerny’ske Institut i Heidelberg. Da Professor Werner anses for den første Radiumspecialist og den, der har den største Erfaring, idet han til Dato raader over hen ved 2000 med Radium behandlede Tilfælde af Svulster, vil jeg hidsætte hans Udtalelser som et Suplement til Kapitlet om »Radiumbehandling af Kræfti. Professor W. skriver: »Der gives et vist Antal Kræftsvulster og Sarkomer, der under Radium- eller Mesothorbestraaling ved nogenlunde pas- sende Filtrering og Dosering reagerer ligefrem glimrende og svinder i overraskende kort Tid. Dertil hører enkelte Arter af Kræft i Hud, i Endetarm og i Livmoder samt mange Former af Sarkom. Det er umuligt at give en aldeles nøjagtig histolo- gisk Karakteristik af disse særlig gunstige Svulstformer, da det hænder, at af to Svulster med tilsyneladende fuldkomment ens Væv, den ene reagerer gunstigt, den anden ugunstigt for Be- handlingen. Overfor dem, der forløber gunstigt, staar der nemlig en Gruppe, som — samtidig med at man heller ikke kan give en skarp histologisk Karakteristik af den — er »radiostabil«*), og som trods fuldkommen rigtig Behandling med rigtige Filtre og tilstrækkelig store Doser enten kun delvis svinder (for da, idet de udsaas gennem Blod- og Lymfebanerne, at brede sig med dobbelt Heftighed) eller mulig endog trods alle Anstrengelser straks vokser voldsomt videre. Til denne Gruppe hører f. Eks. de fleste Tilfælde af Kræft i Tungen, tilsyneladende ogsaa mange Tilfælde af Kræft i Struben, men der forekommer i øvrigt, hvor saa Kræften end sidder, lejlighedsvis saadanne upaavirkelige Tilfælde. Endelig gives der en tredie Gruppe af ondartede Ny- dannelser, ved hvilken man kan vente sig et gunstigt Resultat — en meget omhyggelig Teknik forudsat — men hvor det gun- stige Resultat udebliver (eller endog slaai’ om i sin Modsætning), ‘) upaavirkelig for Behandling med Radium.