Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

 128 naar der gøres nogen Fejl i Anvendelsesmaaden, det være sig nu, hvad angaar »Filtreringen« eller »Doseringen«. Det er derfor aldeles ikke muligt i al Almindelighed at udsige hverken, at de radioaktive Substanser overfor ondartede Svulster er idet rigtige Lægemiddel« eller at de er >et farligt sygdomsbefordrende Middel«, da dette veksler fra Tilfælde til Tilfælde, og da særlig den Maade, paa hvilken det bliver anvendt, er af stor Betydning. Hvad angaar Standresultaterne, kan man kun sige, at selv en nok saa glimrende, øjeblikkelig Heling ikke borger for et vedvarende Resultat. Selv ved regelmæssig Efterstraaling med flere Ugers Mellemrum kan Lidelsen dog til Slut bryde ud, og det er en Erfaring, man ofte gør, at de Tilbagefald, der optræder efter Straalebehandling, for det meste er særlig upaavirkelige. Det kommer deraf, at de Gellerester, der ikke er gaaet til Grunde ved Bestraalingen, og som senere giver Anledning til Tilbage- faldene, er overordentlig modstandsdygtige, hvad enten de nu er det ifølge deres Natur eller ved en Tilvænning til Straalerne. Celler, der stammer ned fra saadanne Celler, er nu naturligvis ligeledes modstandsdygtige og lægger Radioterapien ganske sær- lige Vanskeligheder i Vejen. Endvidere kan der, alt imedens Svulsterne svinder, finde en Løsslipning Sted af særlig mod- standsdygtige Cellegrupper i Svulstvævet, og derved foraarsages en Udbredning af Lidelsen langs Blod- og Lymfebaner trods en tilsyneladende gunstig lokal Virkning. Om Grænserne for Straaleterapiens Virkeomraade har jeg udtalt mig paa »Kongressen for Physioterapi« i Berlin 1913 i et Foredrag, der oversigtligt sammenfatter alle de Erfaringer, som jeg siden Aaret 1904 har publiceret i en Række Arbejder. I alt væsentligt gælder den Dag i Dag, hvad jeg sagde dengang. Man bør, naar Talen er om Straalebehandling, hverken være Optimist eller Pessimist, men nøgtern Realist. Ellers gør man sig for store Forhaabninger og oplever Skuffelser, eller man taber Modet, før man har de fornødne Erfaringer, og naar ikke at finde ind til den gode Kerne, der trods alle Vanskelig- heder er i Straalbehandlingen af Kræft. I al Almindelighed staar jeg paa det Standpunkt, at man først ad operativ Vej bør fjerne de ondartede Nydannelser, del- let og sikkert lader sig behandle ad kirurgisk Vej, for derpaa ved Radiumbehandling at sikre sig mod Tilbagefald. Hvor der- imod Operation ikke stiller noget godt Resultat i Udsigt, kan Radiumterapien udrette meget godt. Men et »specifikt« Læge- middel mod Kræft er Radium ikke.« Endelig vil jeg benytte denne Efterskrift til at rette et Par Fejl, som Hr. Professor Fischer har gjort mig opmærksom paa. Side 89 har jeg angivet den Sum, der indkom ved Radiumind- samlingen til 85,000 Kr., medens der i Virkeligheden indkom over 100,000 Kr. Side 90 angives Behandlingstiden paa Radium- instituttet til højst 6 Timer, hvilket bøl' rettes til 12 å ITTimer. Arvid Claesson.