Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE
Forfatter: ARVID CLAËSSON
År: 1914
Forlag: H. HAGERUP’S FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 128
UDK: 546 432
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
Størrelse.
Hastighed. linergi.
Fig. 5. Forskellen mellem « og Straalernes Størrelse, Hastighed
og Energi, grafisk fremstillet.
Ligesom a Straalerne fremkalder de Fluorescens
og paavirker den fotografiske Plade. Ved at foto-
grafere dem, medens de afbøjes af en Magnet, har
man paavist, at de bestaar af indtil 20 Straalebund-
ter, som afbøjes ulige stærkt.
y Straalerne har stor Lighed med Røntgenstraa-
lerne. De er Æthersvingninger ligesom disse, brin-
ger fluorescerende Stoffer til at lyse og reducerer
Sølvforbindelser, men paavirker ikke Øjets Nethinde,
er altsaa mørke ligesom Røntgenstraalerne. De bry-
des ikke af en Prisme, saaledes som Lysstraalerne,
men trænger i samme lige Retning gennem en Glas-
masse, enten den er pulveriseret eller tilsleben som
en Prisme. De afbøjes i Modsætning til a og /3 Straa-
lerne ikke af en Magnet. Særlig karakteristisk for
dem er deres store stofgennemtrængende Ævne. Saa-
ledes iagttog Curie, at de end ikke holdes tilbage
af en flere mm tyk Blyplade.
Sekundære Straaler. Naar Overfladen af et fast
Legeme, særlig et Metal, træffes af Straaler fra et
radioaktivt Stof, bliver det selv Sæde for Radioakti-
vitet og udsender Straaler, de saakaldte sekundære
Straaler. Det er Straalerne, der fremkalder denne
sekundære Straaling. De sekundære Straaler er der-
for væsentligst af samme korpuskulære Natur som
Straalerne, og hvad der er ret ejendommeligt, oftest