Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

52 af Bønnefrø — ser man, at ogsaa /5 og y Straalerne ved intensiv Bestraaling hæmmer Væksten. For- øvrigt synes Straalerne at udøve en lignende ke- misk Indvirkning paa Plantevævet som de kemiske — ultraviolette — Straaler i Sollyset. For y Straa- lernes Vedkommende synes Virkningen at være svag. Det er omtalt, at svage Doser Emanation har en æggende, oplivende Indflydelse paa Svampe- væksten. Paa samme Maade synes ogy Straalerne i visse afpassede smaa Doser at meddele Plantecel- lerne og særlig Cellekærnen en forhøjet Energi, som holder sig længe efter, at Bestraalingen er ophørt, et Forhold som der eksperimenteres en Del med for Tiden, og som synes at aabne Muligheder for Land- manden og Gartneren til ved Hjælp af Radioaktivi- teten at frembringe ny Varieteter. Selvdannelse (Generatio æquivoca). Det staar stadigvæk som den store uopklarede Gaade, hvorfra Livet paa vor Jord stammer. Maa- ske har Svenskeren Arrhenius Ret, naar han opstiller Theorien om »Panspermien«, ifølge hvilken Verdens- rummet er fyldt med kosmisk Støv, der indeholder Kim, langt mindre endnu end Bakterierne, som kunne overleve den umaadelige Kulde i Verdensrummet og som, naar det kosmiske Støv, hvortil de er bundne, kommer indenfor en Planets Tiltrækningskraft, efter- haanden havner paa denne. Saaledes kan den før- ste Spire til Liv være kommen til Jorden. I tidligere Tider tog man sig det langt lettere, idet man ansaa det for givet, at f. Eks. Utøj dan- nede sig direkte af Skarn. Hvorledes kunde ellers Lopper, Lus, Væggetøj o. 1. staa i saa nært Forhold