Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

Forfatter: ARVID CLAËSSON

År: 1914

Forlag: H. HAGERUP’S FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 128

UDK: 546 432

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 140 Forrige Næste
til Snavs og Urenlighed. Der maatte aabenbait ske en Selvdannelse, en »Generatio cequivoca«. For nogle Aar siden bragte Radiumforskningen dette Spørgsmaal paa Bane igen, idet den Tanke op- stod hos enkelte Forskere, om det ikke kunde lyk- kes ved Hjælp af den Energi, som udgik fra dette forunderlige Stof at frembringe ny organiske Sub- stanser, ja maaske levende Organismer i død Sub- stans. Forsøg i den Retning blev foretaget af den fran- ske Fysiolog Rafael Dubois i Ly on 1904 og Eng- lænderen John Butler Burker 1905, uafhængige af hinanden, og uden at den ene kendte til den andens Forsøg. De anbragte et Stykke Radiumsalt paa Overfladen af Bouillongelatine, som var gjort bak- teriefri __ steril — ved Kogning, og hvor Tilgang af Kim fra Luften var forhindret. Efter c. 1 Døgns Henstand, fremkom der noget, som kunde ligne en Bakteriekultur, og som voksede nedad i Bouillon- gelatinen. Ved mikroskopisk Undersøgelse af gan- ske tynde Skiver af Gelatinen med »Kulturen«, viste denne sig at bestaa af smaa runde bakterielignende Legemer, forskellig store med tydelige Tegn til Vækst og med noget, der kunde ligne en Cellekærne1). Efter at have naaet en vis Størrelse delte de sig. Disse Korpuskier, som vi foreløbig kan kalde dem, havde jo unægtelig meget tilfælles med Bak- terier. Dubois kaldte sine Mikrobioider, medens Bur- i) Bakterier, der ere encellede Organismer, bestaa ligesom andre Celler af en organisk Substans, Protoplasmaet, der paa et Sted, oftest i Midten, fortætter sig til den saakaldte Celle- kærne. Formeringen foregaar ved, at Cellekærnen deler sig, idet den snøres sammen paa Midten. Paa den Maade opstaar to ny Bakterier, som ved igen at dele sig o. s. v. snart kan danne en Koloni.