Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

54 ker valgte Navnet Radiober. Hverken Dubois eller Burker paastod ganske vist, at deres Mikrobioider og Radiober var levende Væsener, men betragtede dem som en Mellemting mellem livløst Stof og Bakterier. Hvis dette viste sig at være Tilfældet, var jo i Virke- ligheden Livets store Gaade løst og al yderligere Spe- kulation over, hvorfra Livet stammer, overflødigt. Englænderen Budge paatog sig at undersøge Sa- gen nærmere og kom til det Resultat, at Salte af andre Metaller som Barium, Strontium og Bly frem- kaldte akkurat den samme Vækst paa Gelatinen af noget, der kunde ligne Bakteriekulturer, som Radi- umsalte. Disse viste sig dog imidlertid at være smaa Kiystaller, som Burker paastod ikke havde det mind- ste med hans Radiober at gøre. En anden Naturfor- sker, Ramsay, gav Burker Ret, idet han selv havde givet sig til at undersøge Spørgsmaalet. Men han kom rigtignok derved til et Resultat, som ganske maatte tage Livet af Mikrobioiderne og Radioberne, idet han forklarede dem som smaa Luftblærer op- staaede ved, at Radium, söm var trængt ned i Gela- tinen, sønderdelte dets Vand i Luftarterne Ilt og Brint. Udenomkring disse Luftblærer dannede sig en Hinde al Gelatinens Æggehvidestof, som bragtes til at koagulere af Radiumsaltet. Hvis der nu inde i Luftblæren er en Rest af Radiumsaltet og lidt Vand tilbage, kan dette sønderdeles, og den herved op- staäede Luftudvikling sprænger saa Æggehvidehin- den og danner et nyt Luftrum ved Siden af. Der er ogsaa givet andre lige saa sindrige Forklaringer, som imidlertid fører til det samme Resultat, saa vi altsaa maa gaa ud fra, at baade Dubois’s Mikrobioider og Burkers Radiober ikke er andet end organisk-mine- ralske Dannelser og intet har med Bakterier at gøre. At, trods disse foreløbige negative Forsøg, Tan-