Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

 59 saa Bugregionen bliver mer og mer trommeagtig ud- spilet, og Bugvæggen tilsidst bliver saa tynd, at man kan se Hjærlet og dets Bevægelser gennem den. Ved høj Grad af Udspiling gaar Hoved og Krop ud i et og antager tilsammen Form som en Ballon. Saadan en Radiumlarve mangler selvfølgelig en- hver Betingelse for at kunne klare sig i Tilværelsen. Den kan ikke bevæge sig i Vandet, men synker til- bunds i Karret, hvor den bliver liggende ubevægelig, medens dens slanke Broder svømmer livlig omkring. Den reagerer ogsaa kun svagt mod Sanseindtryk, synes i det hele at befinde sig i en Tilstand af Lammelse og gaar snart ti] Grunde. De Organer, der særlig er standsede i Udviklin- gen, er Centralnervesystemet, — Hjærnen og Ryg- marven —, Hjærtet, Blodet, Sanseorganerne og Musk- lerne, hvorimod Tarmkanalen, Urinorganerne og Blodkarrene omtrent er normalt udviklede. B Rækken. Hartwig benyttede til sine Forsøg med Bestraa- ling af den mandlige Kimcelle særlig Søpindsvins Sædceller, som viste sig ualmindelig modstandsdyg- tige. Selv efter længere Tids Bestraaling bevæger Sædcellerne sig livlig og befrugter modne Æg paa sædvanlig Maade. Men her indtræffer nu det ejendommelige Til- fælde, at medens i A Rækken Ødelæggelsen af Ægget indtræder desto før og bliver desto større, jo stær- kere Radiumpræparatet har været, og jo længere Tid Bestraalingen har været, saa er i B Rækken Forhol- det omvendte. Et Æg, der befrugtes med en Sæd- celle, der har været bestraalet % Time med et kraf- tigt Radiumpræparat, gaar til Grunde allerede 3die