Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

60 eller 4de Dag, medens et Æg, der er befrugtet med en 12 Timer bestraalet Sædcelle, udvikler sig videre. Larverne, der kommer ud af saadan et Æg, lig- ner meget de under A Rækken omtalte Radiumlarver, men synes dog knap saa angrebne af Radiumsygen og kan holdes i Live 2 å 3 Uger. Vi skal senere se, hvordan man forklarer delle ejendommelige Forhold. C Rækken. Man skulde paa Forhaand tro, at Forholdet her maatte blive omtrent det samme som i A Rækken, at et ubefrugtet og et befrugtet Æg vilde vise det samme Forhold overfor Radiumbestraaling. Ægget er jo saa mange Gange større end Sædcellen — c. 1000 Gg. — at man ikke skulde synes, at det spil- lede nogen Rolle, om Ægget bliver bestraalet med Radium, før eller efter der bliver tilført det en saa uendelig ringe ubestraalet Substans, som en Sæd- celle repræsenterer. Men Resultatet bliver i Virke- ligheden det højst overraskende, at Udviklingen foregaar paa samme Maade som i B Rækken. Dette forklarer Hartwig paa den Maade, at ved Radiumbestraalingen angribes først og fremmest Kærnesubstansen i de to Kønsceller. Men da Celle- kærnerne ere lige store hos begge Kønscellerne og ved Befrugtningen smelter sammen, blandes de for- skellige Anlæg i den ved Befrugtningen opstaaede Kimkærne, hvorfor Radiumsmitten ved Ægkløvnin- gen breder sig til alle Cellerne. Det mærkelige Forhold, at Udviklingen af Æg- get lider mest under kortvarig Bestraaling af Kim- cellerne, medens ved længere Bestraaling Udviklin- gen af Ægget gaar sin Gang, og der kommer en, ganske vist defekt, Larve ud af Ægget, kan forklares