Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

 61 paa den Maade, at den bestraalede Kimcelle — hvad enten det er den mandlige eller kvindelige — tager Skade af den kortvarige Bestraaling og meddeler en Dosis beskadiget Kærnesubstans til alle Fostercel- lerne. Men ved længere Bestraaling beskadiges Kær- nesubstansen saa meget, at den tilsidst fuldstændig taber Evnen til at vokse og dele sig. Fra dette Øje- blik faa alle Fostercellerne kun sund Kærnesubstans fra den ikke bestraalede Kønscelle, hvorfor Udvik- lingen forløber gunstigere for Fosteret. Det er jo nemlig en fastslaaet Kendsgerning fra saavel Botaniken som Zoologien, al Fosterceller af kun et Køn udmærket godt kan formere sig. Dette finder Sted ved den saakaldte Parthogenese (Jom- frufødselen) , som vi kender den hos visse Insekter og Krebsdyr, som formaar at lægge frugtbare Æg, uden at der er sket nogen Parring. D Rækken hvor baade Ægget og Sædcellen bestraales, giver til Resultat, at Udviklingen standser paa et meget tid- ligt Stadium sammenlignet med Forsøg, hvor kun en af Kønscellerne er befrugtede. Sin største Betydning har disse interessante Forsøg ved at støtte den af Nägeli opstillede Theori om Kærnesubstansens overvejende Betydning for Æggets Udvikling og Fosterets Skæbne. Man forstaar derfor, at skønt Ægcellen er saa mange Gange større end Sædcellen, spiller denne Størrelsesforskel ingen Rolle, da Kærnesubstansen hos begge Kønscellerne er lige stor, og det er dei\ at de til Fosteret ved Be- frugtningen fra Faderen og Moderen overførte arve- lige Dispositioner er nedlagte, ligesom det er i Kær- nesubstansen, at de sygelige og abnorme Anlæg, som bliver skæbnesvangre for Fosteret, har deres Sæde.