Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

det jo altid er yderst smaa Mængder, man har med at gøre. Der er gjort talrige Forsøg for at undersøge Straalernes Indvirkning paa de forskellige Slags Væv1). Det har herved vist sig, at 1) meget store Straaledoser dræber alt Væv til en vis Dybde under Overfladen. 2) Ved middelstærke Doser viser de forskellige Slags Væv stor Forskel; for Hudens Ved- kommende indtræder der ret hurtig en betændel- sesagtig Tilstand, som efterhaanden fører til, at Cel- lerne dør og Vævet ødelægges. Muskel- og Nerve- væv derimod paavirkes ikke synderlig af middel- stærke Doser. Man kalder denne Virkning elektiv (af det latinske electo, jeg udvælger). 3) Svage Do- ser bevirker som oftest en Forøgelse af Væksten, idet Cellerne ægges til hurtigere Vækst og Deling. 4) Alle Virkninger indtræder efter en bestemt Tids Forløb — Hviletiden eller Latentstiden —, som staar i omvendt Forhold til Straaledosis. 5) Virkningen er næsten altid rent lokal. 6) Foruden den direkte Indvirkning paa selve Cellerne — af ødelæggende eller æggende Art —, indtræder der en betændelses- agtig Tilstand af det bestraalede Parti, bestaaende i en forøget Blodtilstrømning gennem Haarkarnettet og som Følge deraf en Udsiven af Blodvædske. Vi skal først undersøge Virkningerne paa Huden. Naar man anbringer et kraftigt Radiumspræpa- rat 2 å 3 Minutter paa Huden, kommer der efter en længere Latentstid, indtil flere Dage, Rødme og let Hævelse, samtidig med at der føles en svag, ') Alt Væv er opbygget af Enkeltceller, der forholde sig som smaa selvstændige Organismer med hver deres Cellekærne Ved Deling af denne formere de sig paa samme Maade som om- talt for Bakterierne.