Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

64 brændende Smerte. Tilstanden ligner noget en let Forbrænding — Forbrænding af 1ste Grad. Men i Modsætning lil Forbrændingen, hvis Virkning ytrer sig øjeblikkelig, hengaar der en Tid, inden der viser sig nogen Virkning af Radiumstraalerne, des læn- gere, jo svagere Bestraalingen har været. Ved c. % Times Anbringelse af Radiumsaltet paa Huden, kommer der efter en Latentstid paa et Par Dage en stærkere Betændelse som ved. Forbræn- ding af 2den Grad. Efter c. 6 Timers Anbringelse opstaar der et Døgn efter en Betændelse med Tendens til at gaa i Dybden, og som kan være meget længe om at hele. De direkte bestraalede Overhudceller dræbes, og Nabocellerne, som ikke helt ødelægges, bliver syge og mister Evnen til at dele sig og danne ny Celler. Ejendommelig for denne Radiumbetændelse er det Fænomen, som ofte er iagttaget, at Overhuds- cellevævet (Epidermis) fra tredie Dag af begynder at vokse ved Randen af det betændte Parti og efter 14 Dages Forløb kommer til at ligne Kræftvæv. Man har dog aldrig set, at der virkelig er opstaaet Kræft efter Radiumbehandling, idet det kræftlignende Parti svinder, efterhaanden som Betændelsen læges. Det vilde jo unægtelig ogsaa være en slem Hage ved Radiumbehandlingen. Men der er dog paa Grund af dette Forhold altid den Fare til Stede, at hvis alle Kræftceller ved Radiumbehandlingen ikke hur- tigt dræbes, fordi Præparatet ikke er stærkt nok, risikerer man, at Kræften vokser i Stedet for at tage af. Dette er ogsaa iagttaget adskillige Gange, især i Behandlingens Barndom.