Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

Forfatter: ARVID CLAËSSON

År: 1914

Forlag: H. HAGERUP’S FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 128

UDK: 546 432

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 140 Forrige Næste
 65 Slimhindevæv. Overfladevævet (Endothelet) paa Slimhinderne er mere modstandsdygtigt mod Bestraalingen end Hudvævet (Epithelet). Det lymfatiske Væv synes at være det mindst modstandsdygtige. Det gælder saavel Lymfekirtler som Miltvæv og Knogle- marv. Bindevæv, Muskelvæv, Knogle- og Nervevæv er særlig modstandsdygtig mod Bestraalingen. Haarvæksten lider stærkt under Radiumbestraalingen, hvilket kan være en generende Biomstændighed ved Radium- behandlingen. Efter længere Tids Bestraaling af Hovedbunden kan der saaledes komme en fuldstændig bar Plet, hvor Haarene aldrig vokser frem mere, idet Haar- sækken ødelægges. Straalernes Indvirkning paa Svulstvæv — pa- thologisk Væv — vil blive nærmere omtalt under Rehandlingsafsnittet. Straalernes Indvirkning paa Fordøjelsesfermenter. Til at paavirke den forskelligartede Føde, vi daglig nyder, i Form af Æggehvidestoffer, Kulhydra- ter (Sukker) og Fedtstoffer, saa at den kan blive tjenlig til Optagelse i Organismen, udskiller Kirt- lerne i Fordøjelseskanalen forskellige Fermenter, som har deres specielle æggehvide-, sukker- eller fedtfordøjende Virkning. 5