Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

68 tion — diffunderer — gennem Tarmvæggen og op- suges derved af Arterieblodet. Hvad selve Blodet angaar, viser det sig, at Blod- farvestoffet — Hæmoglobinet — ikke i sig selv be- sidder Evne til at binde Emanationen. — En vis Mængde Blod oplager 10 pGt. mindre Emanation end den tilsvarende Mængde Vand. Hvorledes iøvrigt Emanationen virker paa Or- ganerne, og hvilken Anvendelse den derfor har faaet overfor en Mængde forskellige Sygdomme, vil vi høre nærmere om under Afsnittet »Emanationsbehand- ling«. Straalernes Indvirkning paa Øjet. Alle Radiumforbindelser har som omtalt den mærkværdige Egenskab at lyse i Mørke, desto mere jo urenere Forbindelsen er. Dette kommer af, at de Sloffer, Radium er blandet med, bringes lil al fluore- scere; men desuden fremkalder Straalerne en Fluore- scens af Øjets lysbrydende Medier (Glaslegemet og Linsen). Men udover dette øver Straalerne ikke nogen særlig Indflydelse paa Synet, saaledes som man har været tilbøjelig til at mene, hverken paa Synsnerven eller Øjets øvrige Dele, naar undtages den rent vævs- ødelæggende Indflydelse efter flere Timers Bestraa- ling, som man har iagttaget hos Kaniner, paa hvis Øjelaag man flere Timer havde anbragt 20 ctgr. Radiumbromid. Efter en Latentstid indtraadte Be- tændelse af Slimhinden, Iris og Hornhinden, og i flere Tilfælde Ødelæggelse af Synsnerven. Ved de mange Eksperimenter, man har foretaget med blinde, viste der sig aldrig ubehagelige Bivirkninger. For nogle Aar siden vakte et Skrift af den be-