Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

Forfatter: ARVID CLAËSSON

År: 1914

Forlag: H. HAGERUP’S FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 128

UDK: 546 432

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 140 Forrige Næste
I s 69 kendte Øjenlæge London — »Et Haab for blinde« en Del Opsigt, hvorfor vi omtaler det her. Han mente, at man kunde bibringe den blinde, hvis Blindhed skyldtes Uklarhed af Glaslegeme, Linse eller Hornhinde, men hvis Synsnerve og Nethinde intet fejlede, Forestillinger om Bogstaver og Tegn ved en Slags Transparent- og Skyggedannelse paa Nethinden. Det skulde gaa for sig paa den Maade, at man ved Hjælp af Straalerne fremkaldte Fluore- scens af en Baryum-Platin-Cyanur-Skærm. Ved An- bringelse af Metalgenstande og Figurer, dannede af uigennemsigtigt Materiale bag en saadan Fluoie- scensskærm, fremkom Skyggedannelser paa Skær- men, som skulde bibringe det lysfølsomme, ikke seende Øje, Synsfornemmelser. I Virkeligheden kunde store Genstande og Figurer, Kors, Cirkler o. s. v., undertiden skimtes. Fagmænd stillede sig dog tvivlende overfor Fæ- nomenet, og flere Kontrolforsøg blev anstillede, som gav til Resultat, at den fluorescerende Skærm virkede som en ganske almindelig lysende Skærm, og al de samme Resultater kunde opnaas, naar man anbragte en kraftigt lysende Petroleumslampe bag en Skæim af mal Glas. Ved Undersøgelse med Radiumstraalernes Ind- flydelse direkte paa Øjet, uden den fluorescerende Skærm som Mellemled, fremkom slet ingen Virk- ning. Det har altsaa vist sig at være et falskt Haab, London har gjort sig om at bringe den blinde et »Lyspunkt« i hans triste Tilværelse ved Hjælp af Radium, og det er atter et Bevis, interessant at frem- drage, paa de overdrevne Forestillinger, man til at begynde med gjorde sig om Radiums næsten mira- kuløse Egenskaber. Næsten alt maatte synes at være