Elektromobilbatterier
Teknisk Vejledning i Behandlingen
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 30
UDK: 621.352 Elek-gl
Til brug i Postgaragen i København
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
Udveksling af enkelte Pladesæt skulde overhovedet
ikke være nødvendig, naar Batterierne passes om-
hyggeligt, da alle Elementer ved rigtig Behandling i
Almindelighed slides lige meget. Skulde man imidler-
tid blive nødsaget til at forny enkelte Pladesæt, maa
de nye Pladesæt ikke uden videre anbringes i Batteriet
og tages i Brug, men de maa derimod første Gang
oplades paa nøjagtig samme Maade som foran beskre-
vet, da de ellers bliver ødelagte i Løbet af kort Tid. I
saadanne Tilfælde er det derfor formaalstjenligt først
at anbringe de enkelte nye Pladesæt i de Reserve-
Elementkasser, der følger med ethvert Batteri, og
oplade dem særskilt paa den foreskrevne Maade. Først
naar dette er sket, maa Pladerne sættes i Batteriet.
IX.
Sulfatering.
Det hænder, at et Batteris Ydeevne forringes
væsentligt, uden at der foreligger Kortslutning og til
Trods for, at Pladerne endnu har tilstrækkelig Masse.
Denne Nedgang i Kapaciteten beror altid paa en
Dannelse af svovlsure Salte paa Pladerne, (Sul-
f atering), der skyldes fejlagtig Behandling, nem-
lig at Opladningen jævnlig ikke har været ført helt
igennem, og at der til Efterfyldning er anvendt Syre i
Stedet for destilleret Vand. Denne Fejl maa hurtigst
muligt hæves, da den foruden en betydelig Svækkelse
af Ydeevnen ogsaa medfører en væsentlig Forringelse
af Pladernes Holdbarhed. Hvis Pladerne kun kort Tid
har været sulfateret, kan den normale Tilstand i
mange Tilfælde bringes tilveje igen blot ved en grundig
Opladning med passende Hvilepavser. I de fleste Til-
fælde er det dog nødvendigt at aflade Batteriet saa
dybt som muligt — enten ved at benytte det i Vognen
eller ved Hjælp af en Modstand — og derefter oplade
det med omtrent 2/3 af den tilladte Strømstyrke med