Lommebog for Elektrikere
Med en Elektroteknik
Forfatter: E. Blem
År: 1918
Forlag: Trykt hos Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Udgave: Tredie Oplag
Sider: 290
UDK: 621.30 Ble TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000045
Udgivet af Fagskolen for Haandværkere og mindre Industridrivende (Teknologisk Institut)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
sitive Kul har gerne en blødere, bedre ledende Kærne,
Vægen, der skal tjene til at holde Lysbuen midt i Kullet;
det negative Kul er uden Kærne, homogent.
Lampens Tænding sker ved, at Kullene et Øjeblik
nærmes til Berøring, hvorved Strømmen sluttes, for straks
efter at fjernes lidt fra hinanden. Der vil da i Berørings-
øjeblikket opstaa saa stærk Varme, at der, naar Kullene
fjernes til deres rigtige Afstand, mellem dem danner sig
Kuldampe og glødende Luft, der tjener til Leder for Strøm-
men og danner den saakaldte Lysbue. Medens Lampen
brænder, fortæres Kullene langsomt, det positive dobbelt
saa hurtigt som det negative, og Spidserne maa derfor
atter nærmes til hinanden. For at Lampen skal brænde
roligt og dens Lysstyrke være konstant, maa Kullenes Be-
vægelser være smaa og jævne, ligesom Strømstyrke og
Spænding i Lysbuen maa være konstant Til at bevæge
Kullene tjener en Reguleringsmekanisme, som er anbragt i
Lampen og paavirkes af Lampestrømmen ved Hjælp af
Elektromagneter eller Traadruller med bevægelige Jern-
kærner.
Lysstyrken fra en Buelampe angives hyppigst efter den
Styrke, den vilde have, naar Lyset var ligelig fordelt i alle
Retninger nedad, den saakaldte hemisfæriske Middellys-
styrke; Lysstyrken ved 45° Hældning vil da være omtrent
dobbelt saa stor.
Forlagsmodstand eller Beroligelsesmodstand er en i
Serie med Lampen indsat Modstand, uden hvilken rolig
Brænding ikke kan opnaas, idet selv meget smaa Varia-
tioner i Kullenes Afstand uden den vil medføre store Strøm-
variationer.
e 9
— 129 —