Lommebog for Elektrikere
Med en Elektroteknik

Forfatter: E. Blem

År: 1918

Forlag: Trykt hos Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Udgave: Tredie Oplag

Sider: 290

UDK: 621.30 Ble TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000045

Udgivet af Fagskolen for Haandværkere og mindre Industridrivende (Teknologisk Institut)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 308 Forrige Næste
sitive Kul har gerne en blødere, bedre ledende Kærne, Vægen, der skal tjene til at holde Lysbuen midt i Kullet; det negative Kul er uden Kærne, homogent. Lampens Tænding sker ved, at Kullene et Øjeblik nærmes til Berøring, hvorved Strømmen sluttes, for straks efter at fjernes lidt fra hinanden. Der vil da i Berørings- øjeblikket opstaa saa stærk Varme, at der, naar Kullene fjernes til deres rigtige Afstand, mellem dem danner sig Kuldampe og glødende Luft, der tjener til Leder for Strøm- men og danner den saakaldte Lysbue. Medens Lampen brænder, fortæres Kullene langsomt, det positive dobbelt saa hurtigt som det negative, og Spidserne maa derfor atter nærmes til hinanden. For at Lampen skal brænde roligt og dens Lysstyrke være konstant, maa Kullenes Be- vægelser være smaa og jævne, ligesom Strømstyrke og Spænding i Lysbuen maa være konstant Til at bevæge Kullene tjener en Reguleringsmekanisme, som er anbragt i Lampen og paavirkes af Lampestrømmen ved Hjælp af Elektromagneter eller Traadruller med bevægelige Jern- kærner. Lysstyrken fra en Buelampe angives hyppigst efter den Styrke, den vilde have, naar Lyset var ligelig fordelt i alle Retninger nedad, den saakaldte hemisfæriske Middellys- styrke; Lysstyrken ved 45° Hældning vil da være omtrent dobbelt saa stor. Forlagsmodstand eller Beroligelsesmodstand er en i Serie med Lampen indsat Modstand, uden hvilken rolig Brænding ikke kan opnaas, idet selv meget smaa Varia- tioner i Kullenes Afstand uden den vil medføre store Strøm- variationer. e 9 — 129 —