Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

85 1832 1838 1842 Fabrikkernes Antal 20 16 17 Arbejdernes —• ........ 612 527 ' 660 Fabrikatets Rærdi 471613 Rdlr. 467495 Rdlr. 621495 Rdlr. Indførsel as Silkcvarer.... 114660 — 209147 — 339389 — Udforsel af — .... 22052 — 200 — 13688 — Endnu fortjener Baandfabrikationen at fremhæves som hen- horende til samme Categorr af Industrigrene som de fore- gaaende; den leverede t 1842 Varer til en Værdi af 46394 Rdlr. Bco., af hvilke der udførtes for 3260 Rdlr., medens der af fremmede Varer af denne Art indførtes for 113520 Rdlr. Bco. Sverige er ikke i Besiddelse af noget storre, med fuld- stændigt Masimeri forsynet, Kattuntrykkerie, hvorfor ogsaa Jnd- forflen af trykkede Tsier r'folge den ovenfor anførte Tabel er temmelig betydelig, hvorimod Trykning med Häandformer drives paa flere Steder, saa at der t 1842 er trykket i Indlandet 109186 Al. Bomuldstoi og 153763 Stk. Torklæder. Far- verier sindes deels felvstændigt bestaaende deels i Forbindelse med de fleste Fabrikker as den ovenfor omhandlede Art, som benytte farvet Garn, der forsaavidt det hentes fra Udlandet for største Delen indfores ufarvct og farves i Indlandet. I 1842 stal der være drevet 334 Farverier t Sverige. Allerede ovenfor er Productions af Raajern og Smede- jern ligesom Tilvirkningen af Jern og Staalarbeide omhandlet, saa at der i denne Retning kun bliver tilbage kortelig at be- røre Tilvirkningen af Støbegods ogMaskr'ner. Hvad den forste angaaer, da steer den deels ved Udstobning umiddel- bart af Masovnene deels ved Omsmeltning t Kupelovne. Den svenske Bjergmalm er vel istand til at levere stærkt Støbegods, men Jernet er i det Hele tungt flydende og faaer som en Folge deraf intet smukt Udseende, hvorfor det er mindre