Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

124 har været Tilfældet t det sidste Aar, hvilket FactumS Rigtig- hed vil blive tydeligere af te folgende Betragtninger. For imidlertid nogenlunde at bedsmme Handelsomsætm'n- gens Størrelse bor Udbyttet af Skibsfarten, saavel den paa Indlandet som den, ter alene drives imellem fremmede Havne, tages med i Betragtning. Sverige driver den største Deel af sin udenlandske Handel med indenlandske Skibe, saalc- des t 1841, 1842. Læster. L cesrer. ankom til Sve- rige fra Udlandet 5120 Skibe å 195407. 5350 Skibe å 184498. afgik dertil. . . 4880 — - 198085. 4954 ----------- 185820. Tilsammen: 10OOO Skibe s 393492. 10304Skiben370318. hvoraf svenste . 6689 — - 206006. 6514 ------------ 197340. Procent af hele Antallet . . . 67,8pCt. — - 52,Mt. 63,2pCt. — - 57,i. Aarsagen, hvorfor Forholdet efter Fartoiernes Antal stiller sig gunstigere for Sverige end ester Drægtigheden er, at der i hines Tal ere indbefattede en Deel mindre Baade, som fare mellem Sverige og Nabolandene, især Danmark, og hvoraf den overvejende Deel ere svenste. Det er overhovedet især i Byg- ningen af og Farten med mindre Fartoier at Svenskerne ud- mærke sig fremfor deres nordisie Naboer; saadanne mindre Far- toicr bygges overalt paa Kysterne af Landmændene selv, be- mandes simpelt og gaae for storste Delen uassurerede, saa at de udfore deres Farter overmaade billigt. Skjondt man i Sverige ogsaa bygger storre Fartoier forholdsviis billigt og t den senere Tid godt, kunne dog Svenskerne endnu neppe concur- rere med deres Naboer i Farten med saadanne, og en stor Deel finske og navnligt norske Skibe fare endnu paa Fragt paa Sve- rige, saaledes at den hele Skibsfart paa dette Land ester Læ-