Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

Forfatter: B. Rothe

År: 1845

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 289

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000108

2den deel.

Danmark, Sverige og Norge.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
132 Navnet, uagtet man*) har en t det Hele hensigtsmæssig Lov for saadanne; men saalcenge Banken, som ovenfor omtalt, næ- sten ikke bestjæftiger sig med Dr's centering af Verler, og saa- længe det hele Creditsystem ikke understøttes ved bedre Love end nu, er det ikke forunderligt at dette vigtige Middel til at lette den indenlandske Omsætning faære lidet benyttes. Istedetfor Verler er i den indenlandske Omsætning traadt et Revers- og Laanesystem**), hvorved paa den ene Side Cre- ditor taber den Lethed og Sikkerhed for sine Fordringer, som cre nødvendige Betingelser for Handelen og som Vexelretten ellers giver, og paa den anden Side Debitor ved de Udveie, som aabnes for ham til at unddrage sig sin Skyldighed til at betale, bliver mere ligegyldig ved at skyldsætte sig over sin Evne. Den svenske Creditlovgivm'ng aabner nemlig overhovedet den uredelige Debitor mangfoldige Udveie til at unddrage sig sine Forpligtelser, til at dække en svigagtig Fallit, til at skjule sin sande oeconomiske Stilling for Creditor o. s. v. og altsaa til at undergrave den almindelige Credit. Især virker den visse Fordringer tillagte Prioritetsret i Debitors Eiendomme i For- bindelse med Vanskeligheden eller fast Umuligheden for Cre- *) Lag for inrikes wexlar af 20de Mai 1835. * '), 3 Sverige benyttes 2de Arter saakaldte Reverser, nemlig saa- . danne, som ere udstedte enten tit Ihændehaveren eller til en vis Mand eller hans Ordre, og som ikke maae lyde paa længere Tid end 12 Maaneder og kunne transporteres ved et simpelt Endosse- nient, men Ihændehaveren faa er ingen Fordring paa Endossenten, og Fordringen, som desuden ikke kan gjores gjcldende med Verel- ret, har kun Gyldighed mod Udstederen. Det andet Slags Re- verser ere simple Gjeldsforstrivninger, lydende paa bestemt Mand og bestemt Tid. De kunne vel transporteres fra Mand til Mand, men Udstederen kan naturligviis ercipere mod disse Anviisninger, idet han ikke kan have andre Forpligtelser mod den senere Ihæn- dehaver end mod den første, og der i Mellemværendet mellem denne og Udstederen kunne findes Forhold, som kunne begrunde eu lov- lig Exception.