Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

138 51 f Climaet afhænger for største Delen Vegetationen, og den maa altsaa være ligesaa forskjellig som hunt. De vig- tigste Træarter er Granen, Fyrren og Birken, af hvilke Gra- nen er den zarteste, der tidligst ophorer; dens Vært er imid- lertid ingenlunde alene betinget af Temperaturen, thi stjondt Bergens Stift har et ligesaa mildt Clima som de fleste andre Egne af Norge, saa findes Granen dog ikke her, medens den andetsteds vorer langt nordligere endog i Lapland. Fyrren stiger henved 300 Fod hor'ere og vover heelt op i Fr'nmarken, hvor den endnu paa flere Steder danner store Skove og er af over- ordentlig Vigtighed for disse Steders Oeconomie. Endnu hoiere gaaer Birken og vorer i Norge til en ualmindelig Stør- relse og af en fjelde« Skjonhed. Blandt de dyrkede Sædarter naaer Bygget og Kartoflerne holest og gaae Sneelinren omtrent ligesaa nær som Granen, men næsten overalt udvider man Kornavlen til Egne, hvor den ikke længer kan trives med no- genlunde Sikkerhed, og derfor see Beboerne oste deres paa Dyrkningen anvendte More tabt uden Nytte. Under 69° dyrker man endnu paa nogle Steder Byg, under 67° begynder Nugen og et Par Grader sydligere er allerede Havren almindelig Sæd- art; her drives ogsaa Hor- og Humleavl. Ved Trondhjem kan LEbletræet kun trives som Espalier, og forst ved Molde vore Ege- og Asketræer enkeltviis vilde, medens Landets egentlige Egesiove dog forst findes langt sydligere. Bogen vorer kun i Grevskaberne Laurvig og Jarlöberg paa den vestlige Side af Chrr'stianiafjorden under en for denne Træart ellers usædvan- lig nordlig Bredegrad. De store ubeboede Strækninger af Landet give Plads for vilde Dyr, og Bjornen og Ulven folge endog Menneskene ned i de mere bebyggede Provmdser. Elsdyr, Hjorte, Bævere fin- des men ikke i stor Mængde, hyppigere ere Oddere, Næve og Harer; men Rigdommen af Fuglevildt er dog langt storre end