Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

146 en Deel kan denne Anke vel ikke ansees for ganske ugrundet, men for en Deel har den ogsaa sin Aarsag i Landets særegne ovenfor antydede Beskaffenhed ligesom deri, at ftørre og fuld- komnere Dyreracer ikke skulde være istand til at taale Climaet og den Behandling, som paa Grund af de naturlige Forhold vansieligt vil kunne forandres. Fra forstjellige Sider, især af private Selskaber, er der vel gjort en Deel for at forædle Racerne, for at mdfore fmere og bedre Faar, for at forbedre Heste- og Qvægavlen, men disse Forsøg have ikke været almin- delige og gjennemgribende nok for at virke ret kraftigt til det Bedre, og man synes derved mere og mere at have erkjendt, at det tilsigtede Formaal snarere vil kunne opnaaes ved en om- hyggelig Behandling og Forædling af de indenlandske Racer end ved Indførelse af nye. Schweigaard har i sin Statistik beregnet Værdien af ven indenlandske Agerdyrknings Producter til -5| Mill. Species og Qvægaolens til 7|, og stjondt saadanne Beregninger kun have en relativ Værdi, faa bekræftes dog derved hvad der oven- for er anfort, at Udbyttet af Qvægavlen for Landets Oecono- mie er vigtigere end Agerbrugets *). *) Indførslen af de vigtigste Fedevarer har i det sidste Qvinqvennium, for hvilket der haves Angivelser, været følgende: 1836 1837 1838 1839 1840 Pund Pund Pund Pund Pund Flest 326000 435000 489000 668000 739000 Kjod .... 834000 701000 413000 451000 446000 Ost 545000 524000 524000 572000 509000 Smør ... 1,209000 1,246000 1,427000 1,470000 1,234000 Talg.... 118000 84000 20900 115000 95000 Uld 63800 86000 71000 70000 142000