Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

_______ _______________ 158 1830—34 1836—40 1843 circa Raajern. 30,000 SkL 34,000 — 34,000 — Heraf c StobegodS. 9,000 SkD 10,400 — 11,000 — udfort: Stangjern. 24,000 Skil 25,230 — 25,000 — StobegodS. Stangjern. 1822 ___________________ 10,000 SkN 1829 ___________________ 20,000 — 1836—40 aarligt 570 SM 11,400 SM 1841 — 71a — 12,200 — 1842 — 550 — $3,500 — *) Det sees heraf, at Udforsten af Sto-egods har været horst ubetydelig, hvilket navnligt har været Tilfældet siden Norge har tabt sin Afsætning as denne Vare til Danmark og ikke har kunnet aabne sig nye Markeder til Erstatning for det table. Det vigtigste Marked for sit Stangjern har Norge i Danmark, som modtager omtrent I af det hele udforte Qvantum; dog have te bedre Sorter norsk Jern t de senere Aar fundet en fordeelagtigere Afsætning til hore Priser r Nordamerika, ligesom ogsaa en Deel gaaer til England og noget til Preussen. Ligesom Iernproductionen især har sit Sæde i det Ssn- denfjelvsie saalcdes drives Kobbertilvirkningen især i det Nor- denfjeldsie, uagtet der dog ogsaa sindes Kobbermalm saavel i him Deel af Landet som i det Bestensjeldfle. Den storste Deel af Let i Norge producerede Kobber vindes ved Roraas Værk, der udbreder sin Virksomhed over cn Strækning af næsten 65 norsie O Miil og staffer henved 11,000 Mennesker deres Ho- vednærmg. Alle andre norsie Kobberværker ere ubetydelige i ______________________ *) Cfr. den norste Negfcrings Forestilling af 25de Febr. 1843 (trylt) og Sammes Beretning' o in Rigets oeconomifke Tilstand sra 1836—40.