Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

Forfatter: B. Rothe

År: 1845

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 289

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000108

2den deel.

Danmark, Sverige og Norge.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
161 Wie Fiskeriet af Norges vigtigste Næringsgrene, og vel den allervig- tigste næst Agerbruget og Q-vægavlen, er Fisteriet, der især er af Betydning for de vesten- og nordenfjeldsie Kystdistricter, der ikke have Agerbrug eller Skovdrift. HovedMerierne ere Torske- og Sildefiflerierne, efter dem komme Ser- og Hummersifleriet. Det forste horer især hjemme i det Nordenfjeldste, det andet i det Vestenfjeldfle, det tredie er udbredt langs Norges Vest- og Nordkyst og det fjerde drives især i det Sonden- og Vesten- fjeldste. Blandt Torsteslægterne er især Skreien af Vigtighed; fra Februar til April Manned samler Fisteriet efter dette Dyr 15 å 20,000 Mennesker med 2,500 å 3,000 Baade paa Fiske- pladserne omkring Lofotens Dgrupper. Hvilken Betydning dette Fisierie har kan man slutte deraf, at der i Qvinqvenm'et fra 1836—40 er fanget circa 10 Millioner Stykker Torst aarligt, der anslaaes til en Værdi af næsten 450,000 Spdlr. (i 1827 fangedes alene ved Lofoten over 16 Millioner Stkr. Fist), idet ikke alene Kjodet selv men Tranen og Rognene have en bety- delig Værdi. Man har ikke Exempel paa, at denne Ftfl er udebleven fra him Dgruppe, hvorimod den varierer i Mængde og Fedme, ligesom den ikke længere saaledes som forhen ind- finder sig i storre Masser paa den sydligere Deel af Landets Danmark« industrielle Forhold. II. 11