Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.
Forfatter: B. Rothe
År: 1845
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 289
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000108
2den deel.
Danmark, Sverige og Norge.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
161
Wie
Fiskeriet
af Norges vigtigste Næringsgrene, og vel den allervig-
tigste næst Agerbruget og Q-vægavlen, er Fisteriet, der især er
af Betydning for de vesten- og nordenfjeldsie Kystdistricter, der
ikke have Agerbrug eller Skovdrift. HovedMerierne ere Torske-
og Sildefiflerierne, efter dem komme Ser- og Hummersifleriet.
Det forste horer især hjemme i det Nordenfjeldste, det andet i
det Vestenfjeldfle, det tredie er udbredt langs Norges Vest- og
Nordkyst og det fjerde drives især i det Sonden- og Vesten-
fjeldste. Blandt Torsteslægterne er især Skreien af Vigtighed;
fra Februar til April Manned samler Fisteriet efter dette Dyr
15 å 20,000 Mennesker med 2,500 å 3,000 Baade paa Fiske-
pladserne omkring Lofotens Dgrupper. Hvilken Betydning dette
Fisierie har kan man slutte deraf, at der i Qvinqvenm'et fra
1836—40 er fanget circa 10 Millioner Stykker Torst aarligt,
der anslaaes til en Værdi af næsten 450,000 Spdlr. (i 1827
fangedes alene ved Lofoten over 16 Millioner Stkr. Fist), idet
ikke alene Kjodet selv men Tranen og Rognene have en bety-
delig Værdi. Man har ikke Exempel paa, at denne Ftfl er
udebleven fra him Dgruppe, hvorimod den varierer i Mængde
og Fedme, ligesom den ikke længere saaledes som forhen ind-
finder sig i storre Masser paa den sydligere Deel af Landets
Danmark« industrielle Forhold. II. 11