Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.
Forfatter: B. Rothe
År: 1845
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 289
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000108
2den deel.
Danmark, Sverige og Norge.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
lelse fra Danmark og font i Grundloven vare udtrykkeligt omtalte som
ogsaa anvendelige i Henseende til Næringsvæsenet, maatte naturligt
fremkalde Tanken om en Modification af de ældre indskrænkende
Bestemmelser om Laugsvæsenet, men det har vrist sig t Norge,
med hvor store Vanskeligheder en Omdannelse af saadanne Love
er forbunden selv t et Land, hvor de aldrig have r.aaet den
Udstrækning, som i de fleste andre europæiske Lande, hvor alt-
saa langt færre Hensyn til Bevarelsen af bestaaende Forhold,
som havde udviklet sig i Tillid til en gjennem lang Tid gjcl-
dende Lovgivning, vare at tage og hvor Ideen om den storst
mulige Frihed i alle Forhold var almindelig vakt. Forst efterat
denne Gjenstand var forhandlet paa flere Storthing, kom det
derfor i 1839 til endelig Resolution om den Lov, som nu ord-
ner denne Slags Næringsdrift t Norge. Jfolge denne maa
intet nyt Laug oprettes eller de allerede ophævede fornyes, og
de bestaaende flulle ophore, naar de deri for Tiden værende
Mestre ere enige om at ophæve dem eller bortdoe. Indtil dette
sieer, flulle alle de, som ville være Mestre i et Haandværk paa
et Sted, hvor dette er laugsbundet, indtræde t samme, hvori-
mod det ikke er tilladt Rogen, som vil nedsætte sig andetsteds
end der, hvor Lauget har sit Sæde, at indtræde i samme. Vil
Nogen indtræde t et endnu bestaaende Laug, da skal han gjore
Svende- og Mesterprove men uden at være bunden til nogen
Bestemmelse om Lære- eller Svendetid. I de Haandværk, som
ikke ere laugsbundne, kan derimod Enhver arberde som Svend
uden at have gjort nogen Prove, ligeledes kan Enhver drive et
saadant som Mester, men sial da i Reglen enten forud have
aflagt en Prove eller tilvejebringe 2de paalidelige Mænds Vid-
nesbyrd om, at han er duelig til selvstændig at drive det om-
handlede Haandværk, ligesom hau ogsaa i Neglen skal tage Bor-
gerftab derpaa. Denne Bestemmelse om Prove eller om Vid-
nesbyrd om Duelighed fordres imidlertid ikke engang i de Byer,