Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

Forfatter: B. Rothe

År: 1845

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 289

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000108

2den deel.

Danmark, Sverige og Norge.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
lelse fra Danmark og font i Grundloven vare udtrykkeligt omtalte som ogsaa anvendelige i Henseende til Næringsvæsenet, maatte naturligt fremkalde Tanken om en Modification af de ældre indskrænkende Bestemmelser om Laugsvæsenet, men det har vrist sig t Norge, med hvor store Vanskeligheder en Omdannelse af saadanne Love er forbunden selv t et Land, hvor de aldrig have r.aaet den Udstrækning, som i de fleste andre europæiske Lande, hvor alt- saa langt færre Hensyn til Bevarelsen af bestaaende Forhold, som havde udviklet sig i Tillid til en gjennem lang Tid gjcl- dende Lovgivning, vare at tage og hvor Ideen om den storst mulige Frihed i alle Forhold var almindelig vakt. Forst efterat denne Gjenstand var forhandlet paa flere Storthing, kom det derfor i 1839 til endelig Resolution om den Lov, som nu ord- ner denne Slags Næringsdrift t Norge. Jfolge denne maa intet nyt Laug oprettes eller de allerede ophævede fornyes, og de bestaaende flulle ophore, naar de deri for Tiden værende Mestre ere enige om at ophæve dem eller bortdoe. Indtil dette sieer, flulle alle de, som ville være Mestre i et Haandværk paa et Sted, hvor dette er laugsbundet, indtræde t samme, hvori- mod det ikke er tilladt Rogen, som vil nedsætte sig andetsteds end der, hvor Lauget har sit Sæde, at indtræde i samme. Vil Nogen indtræde t et endnu bestaaende Laug, da skal han gjore Svende- og Mesterprove men uden at være bunden til nogen Bestemmelse om Lære- eller Svendetid. I de Haandværk, som ikke ere laugsbundne, kan derimod Enhver arberde som Svend uden at have gjort nogen Prove, ligeledes kan Enhver drive et saadant som Mester, men sial da i Reglen enten forud have aflagt en Prove eller tilvejebringe 2de paalidelige Mænds Vid- nesbyrd om, at han er duelig til selvstændig at drive det om- handlede Haandværk, ligesom hau ogsaa i Neglen skal tage Bor- gerftab derpaa. Denne Bestemmelse om Prove eller om Vid- nesbyrd om Duelighed fordres imidlertid ikke engang i de Byer,