Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

in Baad paa det oprørte Nordhav, da vaagner han til et nyt Liv, da er han istand til i en kortere Tid at udholde de storste Besværligheder, at udfolde en flor Krast og at taale de storste Savn, men naar Faren er forbi, da synker han tilbage i sin forrige Uvirksomhedstilstand. Fremtræde end disse Characteer- træk i en modificeret Form hos dem, der boe længere fra Ha- vet, saa gjcnfmdes dog Bestanddele af dem ogsaa hos disse, og den norsie Fjeldboer, som lever af Skovdrift og Qvægavl, ligesom Dalboeren, som lever af Agerbruget i de fjerne isole- rede Dale, er ligesaa lidet stikket til at arbeide i Fabrikker, som hine Somænd ved Kysterne, der i al Fald ere de eneste Dele af Landet, mellem hvilke Communicationerne ere saaledes, at de overhovedet tilstede en industriel Virksomhed. Naar man tager tilbørligt Hensyn til disse Forhold, som det deels ikke staaer i Menneskets Magt at forandre, og som deels kun igjen- nem Aarhundredcr kunne modificeres, saa kan det ikke forundre, at der findes ringe Jndustriedrift i Norge, og man vil lære ikke deraf at stutte, at Landet i det Hele skulde ftaae yaa et uforholdsmæssigt lavt Udviklingstrin. Den norsie Haandværksdrift staaer endnu paa et temme- ligt lavt Standpunkt, men har imidlertid siden Adskillelsen fra Danmark gjort ikke ubetydelige Fremskridt; forhen forsynedes Norge næsten ganste med Haandværksarbeide fra Danmark, nu er det for en Deel istand til selv at producere sit Behov, idet Mindste i visse Retninger. Meest paafaldende cr det, at For- arbeidelsen af Metallerne ikke har gjort større Fremflridt, da Landet selv leverer de raae Materialier, der uforarbejdede gaae til Udlandet, medens de særdige Varer t ftor Mængde atter indføres derfra *). ) I 1828, det sidste Aar, hvorfor haves detaillerede Angivelser, ind-