Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.
Forfatter: B. Rothe
År: 1845
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 289
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000108
2den deel.
Danmark, Sverige og Norge.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
med hinanden, og mulrgg-sr mange Transporter, fom ellers
ilte lunde sinde Sted. Udeblivelsen af den sædvanlige Kulde
og en tilstrækkelig Mængde Snee udover derfor en lammende
Indflydelse paa mange Næringsveje. Brugspatrvnerne kunne
da ikke skaffe Malmene hen til de Steder, hvor Udsmeltningerne
stulle skee, Kullene og Tommeret kunne ikke bringes fra Sko-
vene, Jernet og andre Producter ikke til Udskibningsstederne, og
Landmanden mister den lønnende Bcskjeftigelse, som Besør-
gelsen af alle disse Transporter ellers forskaffer ham paa en
Aarstid, da andre Arbeider hvile. Hertil kommer, at naar
Sneen falder i ringe Mængde, savne Vandløbene den Næring,
som de behove fra Snecvandet, og blive derfor ustckkede saavel
til at tjene som Transportveje som drivende Kræfter for Ma-
stinerne. Naar Vintrens Kulde standser Naturens Liv, væk-
ker den saaledes Mennesker og Dyr til en livlig Virksomhed og
udover en velgjorende Indflydelse paa Aandcn, medens de morte
og fugtige Foraars- og Efteraarsdage gjore ethvert Arbejde i
den raa Luft besværligt og stemmer Sindet alvorl gt, og de
lange Sommerdage, da Natten næsten forsvinder, ere mere skikkede
til at vække de blidere Følelser, som ogsaa tilhore Nordboen,
end den Kraft og Udholdenhed, som især characterisere ham.
Saa forskjelligt som Climaet er, saa meget varierer ogsaa
Vegetationen. I det Nordligste af Landet ere Fjeldene for
største Delen nøgne og kun paa enkelte Pletter have de faa
Jndvaanere dyrket smaa Jordstykker. I det hele folgende Belte
ned til den store Linie af Indsoer, som gaaer midt over Lan-
det, ere Skovene fremherskende, og det er Gran, Fyr og Birke,
som især danne dem, ligesom det er de tvende sidstnævnte, som
naae holest op og taale den strængeste Kulde; men medens det
i den nordlige Deel af dette Belte kun ere mindre Pletter, som
ere dyrkede, fremtræde i de sydlige, store, frugtbare, til Ager-
b :a anvendte, Strækninger. Af de dyrkede Sædarter gaaer