Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

Forfatter: B. Rothe

År: 1845

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 289

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000108

2den deel.

Danmark, Sverige og Norge.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
 5 med hinanden, og mulrgg-sr mange Transporter, fom ellers ilte lunde sinde Sted. Udeblivelsen af den sædvanlige Kulde og en tilstrækkelig Mængde Snee udover derfor en lammende Indflydelse paa mange Næringsveje. Brugspatrvnerne kunne da ikke skaffe Malmene hen til de Steder, hvor Udsmeltningerne stulle skee, Kullene og Tommeret kunne ikke bringes fra Sko- vene, Jernet og andre Producter ikke til Udskibningsstederne, og Landmanden mister den lønnende Bcskjeftigelse, som Besør- gelsen af alle disse Transporter ellers forskaffer ham paa en Aarstid, da andre Arbeider hvile. Hertil kommer, at naar Sneen falder i ringe Mængde, savne Vandløbene den Næring, som de behove fra Snecvandet, og blive derfor ustckkede saavel til at tjene som Transportveje som drivende Kræfter for Ma- stinerne. Naar Vintrens Kulde standser Naturens Liv, væk- ker den saaledes Mennesker og Dyr til en livlig Virksomhed og udover en velgjorende Indflydelse paa Aandcn, medens de morte og fugtige Foraars- og Efteraarsdage gjore ethvert Arbejde i den raa Luft besværligt og stemmer Sindet alvorl gt, og de lange Sommerdage, da Natten næsten forsvinder, ere mere skikkede til at vække de blidere Følelser, som ogsaa tilhore Nordboen, end den Kraft og Udholdenhed, som især characterisere ham. Saa forskjelligt som Climaet er, saa meget varierer ogsaa Vegetationen. I det Nordligste af Landet ere Fjeldene for største Delen nøgne og kun paa enkelte Pletter have de faa Jndvaanere dyrket smaa Jordstykker. I det hele folgende Belte ned til den store Linie af Indsoer, som gaaer midt over Lan- det, ere Skovene fremherskende, og det er Gran, Fyr og Birke, som især danne dem, ligesom det er de tvende sidstnævnte, som naae holest op og taale den strængeste Kulde; men medens det i den nordlige Deel af dette Belte kun ere mindre Pletter, som ere dyrkede, fremtræde i de sydlige, store, frugtbare, til Ager- b :a anvendte, Strækninger. Af de dyrkede Sædarter gaaer