Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

206 Sider beskyllet af Havet, der letter Afsætning af Landets Pro- ducter. Det er som en Folge heraf et fortrr'nsvus agerdyrkende Land, hvis Indvaanere fornemmeligt fra Ageren hente Midler til at indkjobe sit Behov af de Varer, som de ikke selv kunne producere. Sverige har vel store Strækninger, som ere vel flikkede for Agerbruget, men paa andre har Naturen henviist Jndvaanerne til andre Næringsveje. Det henter fra sit Ager- brug næsten kun sit Behov af Fornødenheder til eget Forbrug, medens det er Skov og Bjerg, som maa levere Midler til at gjore Jndkjob hos Fremmede. Norge maa ikke alene fra de samme Kilder soge Midler til at kjobe Sydlandenes Consum- tionsgjenstande og fremmede Jndustriproducter, men det er og- saa afhængigt af Udlandet med Hensyn til sine forste Livsfor- nodenhedcr, hvorimod Naturen ikke alene har givet det Skove og Bjerge, men har fyldt Havet omkring dets Kyster med utal- lige Fisiesværme og for en Deel gjort det til den Mark, hvor- fra Nordmanden maa indhoste sit Korn og sine Fedevarer, me- dens de Danske og Svenske hente dem fra deres Agre. Atle tre Nationer drive en levende Skibsfart og have i denne en rug Indtægtskilde. Disse Lande vare i 1840 beboede af 6,429,346 Jndvaa- nere, som vare saaledes fordeelte: i Danmark 2,086,646 eller af hele Antallet 32,6 pCt. i Sverige 3,139,000 ..................... 48,5 — i Norge 1,203,700 ...................... 18,9 — Ved at gjenkalde i Læserens Erindring nogle af de Data, som indeholdes i det Foregaaende, og ved at stille dem ligeoverfor hinanden for de forfljellr'ge Staters Vedkommende, ville de Uligheder, som finde Sted t den materielle Udvikling hos disse Nationer, træde tydeligere frem for Diet.